A-kasse burde have vejledt om at der var behov for en frigørelsesattest

Emneord for denne afgørelse: Supplerende dagpenge - frigørelsesattest - vejledning

Dato: 20-06-2005

Resumé

Medlemmet blev stillet som om, a-kassen havde vejledt hende om reglerne om frigørelsesattest, og at hun på denne baggrund ville have indsendt frigørelsesattest hurtigst muligt.

Medlemmet havde på ledighedserklæringen til a-kassen svaret ”ja” til anden beskæftigelse, og hun havde på en anden blanket oplyst, at hun havde deltidsbeskæftigelse som talepædagog og vedlagt lønsedler.

A-kassen burde, da den modtog oplysningerne, have været opmærksom på, at der eventuelt var behov for en frigørelsesattest og burde have vejledt hende herom.

A-kassen havde tidligere vejledt medlemmet om reglerne i forbindelse med et andet ansættelsesforhold.

Afgørelse

Ankenævnet finder, at De skal stilles som om De havde indsendt frigørelsesattest den 13. oktober 2004.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 8. februar 2005.

Begrundelse

Ankenævnet har lagt til grund, at

• De i perioden 1. september 2003 til 30. september 2004 havde arbejde som vikar ved [kommune] 30 timer ugentligt
• De siden 1. januar 2004 havde været ansat som talepædagog 7,4 timer ugentligt og at ansættelsen var omfattet af et opsigelsesvarsel
• De tidligere i 2003 var blevet vejledt om reglerne for frigørelsesattest
• a-kassen den 11. oktober 2004 modtog Deres ledighedserklæring, hvor De bl.a. havde svaret “ja” på spørgsmålet om De havde andet lønnet eller ulønnet arbejde
• De i blanket “Supplerende oplysninger om: andet arbejde “ modtaget i a-kassen den 11. oktober 2004 oplyste om Deres deltidsbeskæftigelse som talepædagog
• a-kassen den 11. oktober 2004 modtog kopi af lønsedler vedrørende begge arbejdsforhold, og
• a-kassen den 5. november 2004 modtog frigørelsesattest.

Det fremgår af reglerne, at medlemmer, som arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge, jf. § 1 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan supplerende dagpenge dog kun udbetales, hvis der foreligger en erklæring om, at arbejdsgiveren vil se bort fra varslet, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge og § 19 i rådighedsbekendtgørelsen.

Medlemmet kan endvidere kun få supplerende dagpenge fra arbejdsforholdets 1. dag, når erklæringen er modtaget i kassen senest 10 dage efter ansættelsen er begyndt.

Hvis a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De på ledighedserklæring modtaget i a-kassen den 11. oktober 2004 svarede “ja” til, at De havde anden beskæftigelse.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De i blanket “Supplerende oplysninger om: andet arbejde ....“, ligeledes modtaget i a-kassen den 11. oktober 2004, oplyste om Deres deltidsbeskæftigelse som talepædagog.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at a-kassen den 11. oktober 2004 modtog kopi af lønsedler vedrørende det arbejdsforhold, hvor De pr. 30. september var ophørt, samt vedrørende Deres deltidsbeskæftigelse som talepædagog 7,4 timer ugentligt.

Ankenævnet finder herefter ikke, at a-kassen fra dette tidspunkt har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for Dem.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ved modtagelsen af Deres ledighedserklæring, blanket om supplerende oplysninger og lønsedler burde have været opmærksom på, at der eventuelt var behov for en frigørelsesattest som betingelse for ret til supplerende dagpenge, og at a-kassen burde have vejledt Dem herom.

Ankenævnet har ud fra sagens omstændigheder vurderet, at De må antages straks at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt De havde modtaget denne vejledning.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De skal stilles som om a-kassen efter modtagelse af ovennævnte blanketter og lønsedler havde vejledt Dem om reglerne vedrørende frigørelsesattest og at De på denne baggrund havde indsendt frigørelsesattest hurtigst muligt. Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles som om kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra Dem den 13. oktober 2004.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. februar 2005.

[Arbejdsdirektoratets afgørelse, red.]

Afgørelse

De har ikke ret til supplerende dagpenge i perioden fra den 1. oktober 2004 til og med den 4. november 2004.

De har ret til supplerende dagpenge fra den 5. november 2004. De skal opfylde de øvrige betingelser for ret til dagpenge.

Begrundelse

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De havde tilmeldt Dem Arbejdsformidlingen den 4. oktober 2004, samt at frigørelsesattesten blev modtaget i a-kassen den 5. november 2004, hvilket var efter 10-dages-fristens udløb.

Direktoratet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af Deres ansættelsesbrev, at De fra den 1. januar 2004 var ansat som talepædagog med 7,4 timer ugentligt samt at Deres løn og ansættelsesforhold var i henhold til overenskomst for lærer i folkeskolen, hvor De har et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag.

Direktoratet har også lagt vægt på, at a-kassen med brev af 13. juni 2004 i forbindelse med at a-kassen modtog frigørelsesattest vedrørende arbejde ved [arbejdsgiver], vejledte Dem om reglerne om supplerende dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen.

Direktoratet lægger til grund, at De har været bekendt og orienteret om reglerne om supplerende dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen.

Direktoratet finder ikke, at det oplyste i Deres breve af 12. november 2004, 26. november 2004 samt af 3. december 2004 kan føre til en anden afgørelse.

Direktoratet har her lagt til grund, at det alene er Deres ansvar at sørge for, at frigørelsesattesten modtages rettidigt i a-kassen.

De har herefter ikke ret til supplerende dagpenge i perioden fra den 1. oktober 2004 til og med den 4. november 2004. De har ret til supplerende dagpenge fra den 5. november 2004. De skal opfylde de øvrige betingelser for ret til dagpenge.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, at et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Det fremgår videre af § 15, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse om rådighed, at medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Sagsfremstilling

A-kassen har med brev af 13. juni 2004 i forbindelse med at a-kassen havde modtaget frigørelsesattest vedrørende arbejde ved [arbejdsgiver], vejledt Dem om reglerne om supplerende dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen. A-kassen vedlagde endvidere pjecen ”Dine muligheder for supplerende dagpenge”.

A-kassen modtog den 11. oktober 2004 Deres ledighedserklæring samt supplerende oplysning om andet arbejde og indtægt fra pension. Det fremgik af ledighedserklæringen, at De i perioden fra den 1. september 2004 til den 30. september 2004 havde været vikar ved [kommune]. Endvidere fremgik det, at De den 4. oktober 2004 havde tilmeldt Dem Arbejdsformidlingen. Af supplerende oplysning om andet arbejde og indtægt fra pension fremgik det, at De fra den 1. januar 2004 var ansat som talepædagog med 7,4 timer ugentligt ved [kommune].

A-kassen modtog den 2. november 2004 Deres dagpengekort for perioden fra den 20. september 2004 til den 24. oktober 2004, hvoraf det fremgik, at De i uge 41 samt i uge 42 havde haft 7,4 arbejdstimer.

A-kassen har med brev af 2. november 2004 til Dem fremsendt bilag ”supplerende oplysninger om arbejde/indtægt”, frigørelsesattest samt pjecen ”Dine muligheder – Supplerende dagpenge samt bedt Dem om, at fremsende en kopi af ansættelsesbrev/kontrakt.

A-kassen modtog den 5. november 2004 frigørelsesattest samt ansættelsesbrev dateret den 16. december 2003 fra [kommune] samt bilag ”supplerende oplysninger om arbejde/indtægt”. Det fremgik af frigørelsesattest, at De fra den 1. oktober 2004 var ansat som talepædagog ved [kommune]. Af ansættelsesbrev fremgik det, at De i perioden fra den 1. januar 2004 var ansat som talepædagog med 7,4 timer ugentligt samt at Deres løn og ansættelsesforhold var i henhold til overenskomst for lærer i folkeskolen. Af bilag ”supplerende oplysninger om arbejde/indtægt fremgik det, at De fra den 1. januar 2004 var ansat ved [kommune] samt at De havde et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet.

A-kassen traf den 5. november 2004 afgørelse om, at De ikke var berettiget til supplerende dagpenge fra den 1. oktober 2004, hvor Deres ansættelsesforhold var påbegyndt hos [kommune] og frem til den 4. november 2004, da a-kassen først den 5. november 2004 modtog Deres frigørelsesattest.

A-kassen modtog den 12. november 2004 Deres klage over afgørelsen. De oplyste, at De havde modtaget en udbetalingsspecifikation fra a-kassen med 0 kr. til udbetaling. Det undrede Dem, men kunne læse af brevet, at dette skyldtes, at a-kassen havde modtaget Deres frigørelsesattest for sent. Det undrede Dem, da De havde udfyldt og sendt de forskellige blanketter i den rækkefølge, De havde modtaget Dem. De kontaktede derfor a-kassen telefonisk og fik oplyst, at der på frigørelsesattesten stod, at Deres ansættelse var påbegyndt den 1. oktober 2004, hvilket ikke var rigtigt. Det korrekte tidspunkt er den 1. januar 2004 og dette kan bekræftes af [kommune].

De oplyste videre, at De blev delvis arbejdsløs den 4. oktober 2004. Fra Arbejdsformidlingen havde De fået tilsendt forskellige blanketter/papir, som De skulle udfylde. De fremsendte Deres dagpengekort til Arbejdsformidlingen, men fik det retur med besked om, at det skulle sendes til a-kassen. Efter et par dage fik De dagpengekortet retur fra a-kassen, med besked om, at De skulle skrive, hvilken arbejdsgiver De havde haft samt få en frigørelsesattest fra Deres arbejdsgiver. Begge dele blev gjort og sendt retur samme dag. Nu står De tilbage der, hvor De startede, nemlig at frigørelsesattesten var modtaget senere end 10 dage fra ansættelsen start. De oplyste videre, at der er skrevet fejl dato omkring Deres start på ansættelsen, og det kan ikke med nogen rimelighed være årsagen til, at De mister 3 ugers dagpenge, især da en enkelt telefon opringning til [kommune] kan bekræfte, at De har været ansat siden den 1. januar 2004.

A-kassen har med brev af 19. november 2004 til Dem oplyst, at der ikke er tvivl om, at De kunne have fået supplerende dagpenge tidligere, hvis De ikke havde haft omvejen omkring Arbejdsformidlingen. A-kassen oplyste videre, at a-kassen den 10. oktober 2004 modtog Deres ledighedserklæring, hvor De oplyste, at De den 30. september 2004 var ophørt i job. De havde samtidig fremsendt lønsedler, og der var ud fra de oplysninger intet som indikerede, at De forsat var i ansættelsen på nedsat tid. Den 2. november 2004 modtog a-kassen Deres dagpengekort, og samme dag skrev a-kassen brev til Dem, hvor a-kassen gav Dem ret til dagpenge og bad Dem oplyse, om det arbejde, der var oplyst om på kortet. Reglerne om frigørelsesattest fremgik af brevet. Den 5. november 2004 modtog a-kassen frigørelsesattesten, hvilket efter gældende regler betød, at a-kassen først kunne udbetale Dem supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog attesten.

A-kassen modtog den 26. november 2004 Deres brev af 24. november 2004. De oplyste, at De udfyldte AR 251 samt det særlige skema AR 259, hvor det fremgår, at De forsat (siden den 1. januar 2004) har 7,4 timers ansættelse som talepædagog ved [kommune]. Disse oplysninger må være sendt til a-kassen. De håber, at der gives dispensation fra afgørelsen således, at De kan få supplerende dagpenge fra Deres første ledighedsdag den 4. oktober 2004. De indrømmer, at de ikke har overholdt gældende tidsfrister, men tilskriver det Deres uvidenhed, idet De ikke har nogen større øvelse i at være arbejdsløs.

A-kassen har med brev af 29. november 2004 bekræftet modtagelse af Deres brev. A-kassen oplyste, at De på ledighedserklæringen havde oplyst, at De fra den 30. september 2004 var ophørt i et pædagogjob, som begyndte Den 1. september 2004. Yderligere oplyste De, at arbejdet var et vikariat på 13 måneder. Derudover oplyste De på supplerende skema, at De fra den 1. januar 2004 havde været talepædagog. Af Deres lønsedler fremgik yderligere 3 stillingsbetegnelser, assistent, hjemmevejleder og souschef/afdelingsleder med lønudbetalinger tilbage til august 2003. Da a-kassen læste disse oplysninger med den viden a-kassen havde nu, så ringede der en klokke, men isoleret set gav de oplysningerne på daværende tidspunkt, ikke en klar indikation af, at De var forsat i dele af ansættelsen på nedsat tid. Det a-kassen først og fremmest konstaterede var, at det var et arbejdsophør, og at der var indsendt dokumentation for timer. Endelig kunne a-kassen også konstatere, at De tidligere havde fremsendt frigørelsesattest og derefter i juni 2003 havde modtaget information fra a-kassen i form af orienteringsbrev og vedlagt en pjece om supplerende dagpenge. A-kassen oplyste til sidst, at a-kassen desværre ingen mulighed havde for at ændre afgørelsen.

A-kassen modtog den 3. december 2004 brev fra Dem, idet De vil have sagen sendt til Arbejdsdirektoratet. De ville ikke klage, for De havde erkendt, at De havde begået en slem brøler, ved ikke at sende frigørelsesattesten til a-kassen rettidigt, som bør straffes, men De fandt det ikke rimeligt, at man for en forseelse af denne størrelse skulle miste supplerende dagpenge for 5 uger, svarende til et beløb på 12.000 kr. De oplyste, at De ikke havde begået noget ulovligt eller gjort forsøg herpå, at det i princippet kun drejer sig om for sent indleveret frigørelsesattest, at a-kassen modtog Deres ledighedserklæring, hvorpå der var anført, at De forsat var i job 7,4 timer pr. uge ved [kommune], at a-kassen modtog dagpengekort en uge for sent, hvilket skyldtes, at De troede at det skulle til Arbejdsformidlingen først, at De ikke havde forsøgt at udnytte systemet, at De er bosiddende på [ø], hvor man ikke lige kan løbe op på Arbejdsformidlingen og få en hurtig orientering om, hvordan man forholder sig som arbejdsløs, at 12.000 kr. er så en væsentlig del af husstandens indkomst samt, at De er uøvet i at være arbejdsløs og at forseelsen kunne tilskrives det, mere end forglemmelse end sjusk fra Deres side.

A-kassen har med brev af 14. december 2004 sendt sagen til direktoratet, idet a-kassen fastholder den trufne afgørelse.

Direktoratet har den 11. januar 2005 telefonisk kontaktet a-kassen for at få sendt en kopi af Deres overenskomst samt tidligere vejledningsbreve fra a-kassen til Dem vedrørende frigørelsesattester.

Direktoratet modtog den 12. januar 2004 overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen samt kopi af brev sendt til Dem den 13. juni 2003 i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge med frigørelsesattest.

Direktoratet kontaktede telefonisk a-kassen den 31. januar 2005 og bad om Deres brev modtaget i a-kassen den 26. november 2004.

Direktoratet modtog den 31. januar 2004 Deres brev modtaget i a-kassen den 26. november 2004.

Retskilder

Lov om arbejdsløshedsforsikring, §§ 62 og 65.

Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., §§ 1 og 19.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, § 15.

Bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, § 1.