Hej Silje,
ked af at høre at du har mistet dit job, men du finder nok snart et andet.
Du kan få dagpenge af din A-kasse fra den dag din evt. opsigelsesperiode udløber.
Det kræver dog at du dels tilmelder dig som ledig på Jobnet.dk på den første ledighedsdag, ligesom du skal opfylde
betingelserne for dagpengeret. Dem kan du læse om her:
https://www.a-kasser.dk/dagpengeret/
Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal indenfor de sidste 3 år have tjent 286.632 kr. Det svarer til 23.886 kroner om måneden (hvis indtjeningsperioden er 1 år).
Du kan kun bruge perioder hvor du har været medlem af A-kasse til at opfylde indkomstkravet med.
Håber det var svar nok. Ellers skriv kommentar.
Med venlig hilsen
Anders Weber, A-kasser.dk