Blog

Dagpenge
A-kasse

Børnecancerfondens direktør Årets Leder 2016

Af HR team

Nøgleord Leder

Den 55-årige direktør for Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen blev den 15. modtager af prisen som Årets Leder. Hun er blevet kåret efter afstemning blandt medlemmerne i Ledernes Hovedorganisation.

"Jeg tror på, at hvis man er glad for sit arbejde, så gør man også sit ypperste." (Marianne Benzon Nielsen, Årets Leder 2016).

Siden Marianne i 1984 som sygeplejeelev havde sit første møde med kræftsyge børn og deres familier, har hun dedikeret sit arbejdsliv til børn med kræft. Efter 15 år på Rigshospitalets børnekræftafdeling var Marianne leder af Ronald McDonald Hus i 6 år, før hun i 2008 tiltrådte som direktør i Børnecancerfonden.

A-kasser for ledere?

Er du leder har du også forskellige valgmuligheder når det gælder A-kasse
se vores guide om A-kasse for ledere

Under Mariannes ledelse er både antallet af tilbud til familier med kræftsyge børn og bevillinger til forskning i børnekræft øget, og Børnecancerfonden er i dag den enkeltorganisation, der støtter mest forskning i børnekræft. I 2015 uddelte fonden 47 millioner kroner til kampen mod børnekræft – 83 procent af de uddelte midler gik til forskning.

Formanden for Lederne, Svend Askær, betonede i sin tale til Marianne Benzon Nielsen betydningen af, at ledere er nærværende og tager ansvar.

"En leder, der er til stede i nuet, er også en leder, som er nærværende for sine medarbejdere og sin organisation. Og det er et godt og afgørende udgangspunkt for at skabe gode resultater, at man er nærværende som leder. Det er du er godt eksempel på. Mange af os, der er blevet ledere, er blevet det, fordi vi finder det helt naturligt at påtage os et ansvar. Vi kan ikke lade være – og det gælder i høj grad også dig", sagde Svend Askær til Årets Leder 2016.

Kilde: Lederne og Børnecancerfonden.

Relateret indhold om A-kasse:
Sådan optjener du dagpengeret som selvstændig - se artikel.