A-kasse burde have vejledt om at blive deltidsforsikret

Emneord for denne afgørelse: Refusion - Vejledning - Deltidsforsikring

Dato: 02-11-2021

Resumé

A-kassen havde ikke ret til refusion, fordi a-kassen havde forsømt den generelle vejledningspligt.

A-kassen burde, som den professionelle part, have vejledt medlemmet om, hvordan medlemmet blev deltidsforsikret på tidspunktet, hvor a-kassen oplyste, at han opfyldte indkomstkravet som deltidsforsikret.

Vejledningen herom var både nærliggende og naturlig for a-kassen, fordi medlemmet henvendte sig for at modtage vejledning om muligheden for at sikre sig et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af ledighed.

Afgørelse

[A-kassen] har ikke krav på refusion for det beløb, som kom til udbetaling i dagpenge med deltidssatsen til [medlem] i perioden fra den 14. december 2020 til den 15. februar 2021, hvor CKA modtog sagen fra a-kassen.

Beskæftigelsesministeriet stadfæster således CKA’s afgørelse af 7. maj 2021 til [a-kassen] om refusion.

Begrundelse

Reglerne om a-kassers ret til refusion for udbetalte ydelser er beskrevet i bekendtgørelse nr. 71 af 13. januar 2017 (som fastsat i medfør af § 79, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014).

Bekendtgørelsen finder anvendelse, når en a-kasse har udbetalt ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelsens § 1.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at en a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette.

Dog gælder, at hvis det er åbenbart, at en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk, jf. § 3, stk. 2.

Efter § 3, stk. 3, falder refusionen væk for perioden indtil tidspunktet for styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets modtagelse af sagen eller et tidligere tidspunkt fastsat i styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse. Hvis styrelsen eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (realudligningsprincippet), har a-kassen dog ret til refusion for ydelser, der udbetales for perioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret.

Af vejledning nr. 9029 af 13. januar 2017 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser fremgår det, at ”ved vurderingen af, om det er åbenbart, at der er begået fejl i sagsbehandlingen i a-kassen foretages en konkret vurdering af, om a-kassen har begået en åbenbar fejl, der kan begrunde, at retten til refusion fortabes, og der skal i den forbindelse tages hensyn til, om der er særlige undskyldelige årsager til a-kassens fejl”.

En a-kasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for a-kassens sagsområde. Denne generelle vejledningspligt følger både af § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, og af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at [a-kassen] ikke har krav på refusion, da der er sket åbenbare fejl i a-kassens sagsbehandling. A-kassen har forsømt den generelle vejledningspligt, som påhviler a-kassen over for medlemmet, jf. § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Vi lægger vægt på, at CKA i afgørelse af 7. maj 2021 til [medlem] har vurdereret, at [a-kassens] vejledning til [medlem] var kritisabel.

Vi lægger også vægt på, at det er ministeriets vurdering, at fejlen i a-kassens sagsbehandling er åbenbar.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at a-kassen som den professionelle part med indgående viden om reglerne om bl.a. dagpenge burde have vejledt om, hvordan [medlem] blev deltidsforsikret på tidspunktet, hvor a-kassen oplyste ham om, at han kunne opfylde indkomstkravet som deltidsforsikret. Vi vurderer, at en sådan vejledning er både nærliggende og naturlig for a-kassen, da han netop henvender sig for at modtage vejledning om muligheden for at kunne sikre sig et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af ledighed.

Vi er enig med CKA i, at det er sandsynligt, at [medlem] ville have anmodet om at blive deltidsforsikret allerede den 14. december 2020, hvis a-kassen på det tidspunkt havde vejledt ham om muligheden for deltidsforsikring, herunder at han skulle indsende en skriftlig anmodning herom.

Vi vurderer, at a-kassen har krav på refusion for ydelser, der udbetales for perioden efter det tidspunkt, hvor fejlen er blevet konstateret, jf. bekendtgørelse om a-kassers ret til refusion for udbetalte ydelser, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt. i bekendtgørelse nr. 71 af 13. januar 2017, om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, som er citeret ovenfor. Det betyder, at retten til refusion bortfalder for det beløb, som eventuelt måtte komme til udbetaling i dagpenge med deltidssatsen fra den 14. december 2020 til den 15. februar 2021, hvor CKA modtog sagen fra a-kassen (konstateringstidspunktet).

Bemærkninger til klagen

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne [a-kassen] har eftersendt klagen, at [a-kassen] ikke er enige i, at a-kassens vejledning var kritisabel, da den ikke mener, at det er åbenbart, at a-kassen har pligt til at vejlede om muligheden for at blive deltidsforsikret. A-kassen mener særligt ikke, at a-kassen har en åbenbar vejledningspligt til at vejlede om, at overflytning tidligst vil gælde fra modtagelse af en skriftlig anmodning herom.

Vi bemærker indledningsvis, at oplysningerne i klagen er indgået i vores vurdering af sagen, men at det ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser i det hele til begrundelsen ovenfor.

Vi bemærker også, at Beskæftigelsesministeriet ikke har kompetence til at behandle klager over CKA’s afgørelse om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsforsikringsloven), jf. § 99, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsforsikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Vi kan derfor ikke tage stilling til CKA’s afgørelse til [medlem], hvor styrelsen vurderede, at a-kassens vejledning var kritisabel.

Klager over afgørelser truffet af CKA om medlemmers rettigheder og pligter kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. lovens § 99, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriets kompetence

Beskæftigelsesministeriet har kompetence til at behandle klager over CKA’s afgørelse om krav på refusion efter § 79, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021 (loven) og § 3, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 71 af 13. januar 2017 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Det fremgår således af § 99, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsforsikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, at alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.

Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Retskilder

Lov om arbejdsløshedsforsikring, § 65, stk. 1, § 79, stk. 5 og § 99, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse nr. 71 af 13. januar 2017 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, § 1, § 3, stk. 1, 2 og 3.

Bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., § 1, stk. 1.

Vejledning nr. 9029 af 13. januar 2017 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser