Medlemsfordele

Billigste
A-kasse

Opsige job I udlandet pga. flytning til DK

Q&A om A-kasse Fora Udland Opsige job I udlandet pga. flytning til DK

Tagget: 

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #434
    2023LB
    Deltager

    Er det gyldig grund at sige sit job op i udlandet (EU) fordi man vil/skal flytte hjem til Danmark. Og man altså undgår karantæneperiode i A-kassen? (Jeg ved allerede at min anciennitet bliver overført til Danmark, så dette er ikke et problem).
    På forhånd tak.

    #435
    support
    Keymaster

    Hej,

    jeg går ud fra at du har været væk fra Danmark i under 5 år. I modsat fald skal du jo have arbejde i Danmark (296 timer) før du kan overføre optjent anciennitet fra et andet EU-land. Og hvis det var tilfældet ville selvforskyldt ledighed ikke være aktuelt.

    Men i øvrigt er din situation ikke omfattet af selvforskyldt ledighed, eller med andre ord der er tale om en gyldig grund, jfr. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed §14, stk. 4, hvis opsigelsen sker i tilknytning til, at medlemmet flytter fra udlandet til Danmark, og hvor transporttiden mellem bopælen og den hidtidige arbejdsplads er mere end, hvad medlemmet skal acceptere efter § 10 i bekendtgørelse om rådighed . I § 10 i bekendtgørelse om rådighed tales om en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

    Nu skriver du ikke hvor du har arbejdet og hvor I flytter til (i Danmark), men du vil formentlig have længere transporttid end du skal acceptere.

    Det bemærkes, at det ikke er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem udfører arbejdet i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registeret i Danmark.

    Med venlig hilsen
    Anders Weber, A-kasser.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Opret ny bruger

Register new user