Medlemsfordele

Billigste
A-kasse

Lærling i gratis A-Kasse

Q&A om A-kasse Fora A-kasse medlemskab Lærling i gratis A-Kasse

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #582
    Kim Moustgaard
    Deltager

    Som lærling er der overarbejde en gang i mellem. Mesteren har så taget alle overarbejdstimerne og udbetalt dem i et andet selskab (kaldet “service” og ikke ApS) Grundet dette, mener A-kassen 3F, at lærlingen har et andet arbejde OG har tjent for meget den måned. Derfor skal lærlingen nu betal fuld pris for A-kasse. Er det rimeligt at lærlingen skal tjekke om mester betaler for overarbejde i et andet selskab? OG – beløbsgrænsen er vel pr. år og ikke pr måned (236.736 pr år)?

    #583
    support
    Keymaster

    Hej,

    der gælder en særregel i 2022 og 2023 om at elever og lærlinge kan tjene penge ved siden af deres elev-/lærlingeløn og stadig få/bevare gratis A-kasse.
    Reglen fremgår af “Bekendtgørelse nr. 1234 af 12/10/2023 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse” § 9.

    Det fremgår af vejledningen til denne bekendtgørelse (nr 9788 af 13/10/2023) at :

    Den samlede indtægt opgøres som indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra den dato, medlemmet søger om fritagelsen (gratis A-kasse).

    Medlemmet kan godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned (kr. 19.728). Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder (kr. 236.736).

    Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

    Hvis medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn.

    Jeg forstår dit spørgsmål som om at 3F anerkender at det har været ok at få udbetalt fra et andet selskab. Det betragtes i så fald som et andet arbejde. Men det er som bekendt tilladt i 2022 og 2023, blot indtægten i en 12 måneders periode ikke overstiger kr. 236.736.

    Du/I kan jo prøve at henvise 3F til den bekendtgørelse/vejledning jeg har henvist til foroven.

    Håber det hjælper.

    Med venlig hilsen
    Anders Weber, A-kasser.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Opret ny bruger

Register new user