Medlem af A-kasse som Ph.d.-studerende i England men nu bosiddende i DK?

Q&A om A-kasse Forum Studerende Medlem af A-kasse som Ph.d.-studerende i England men nu bosiddende i DK?

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 total)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #222
    Ida Djursaa
    Participant

    Jeg er Ph.d.-studerende i England, men er netop flyttet tilbage til Danmark. Jeg fortsætter mit studie online fra Danmark, og jeg har 1-2 år tilbage før jeg er færdig. Jeg har læst hele min videregående uddannelse i England, og jeg boede i England et år før jeg påbegyndte min bachelor.

    Kan jeg blive medlem af en A-kasse i Danmark?

    Tak og venlig hilsen Ida

    #223
    support
    Keymaster

    Hej,

    Ja du kan godt blive medlem af en dansk A-kasse, men spørgsmålet er om du vil kunne få dagpenge i tilfælde af ledighed.

    Medlem som lønmodtager

    Du oplyser ikke om du får løn som Ph.d.-studerende. Hvis du gør det, kan du jo bare melde dig ind i en dansk A-kasse (som lønmodtager). Som “almindeligt” medlem i en A-kasse skal du opfylde særligt to betingelser for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem i mindst 1 år, og du skal opfylde et indkomstkrav. Er du fuldtidsforsikret, skal du have haft en indkomst på mindst 243.996 kr. (i 2021) inden for de sidste 3 år. Løn fra f.eks et engelsk Universitet kan sagtens bruges til at opfylde indkomstkravet. MEN bemærk at kun perioder hvor du har været medlem af A-kassen tæller med ved opgørelse af indkomstkravet.

    Læs evt. mere om kravene til dagpengeret her: https://www.a-kasser.dk/dagpengeret.

    Medlem som studerende/nyuddannet

    Da du ikke boede i Danmark umiddelbart inden du startede din(e) uddannelse(r), opfylder du ikke kravene til at kunne få dimittend-dagpenge fra en dansk A-kasse.
    En bachelor, master og Ph.d kan alle i sig selv give ret til dimittend-dagpenge, hvis de er af mindst 18 måneders varighed. Men altså kun hvis du boede i Danmark umiddelbart inden du startede uddannelsen.

    Det er derimod ikke nogen hindring for at kunne få dimittend-dagpenge, at hele eller dele af uddannelsen er foregået i udlandet.

    Men du oplyser at du boede i England da du startede din bachelor, så du opfylder altså ikke bopælskravet.

    Da du ikke kan få dimittend-dagpenge, kan du heller ikke blive gratis medlem som studerende.

    Med venlig hilsen
    Anders Weber, A-kasser.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 total)
  • Du skal være logget ind for at kunne svare på dette spørgsmål. Det er gratis at oprette brugerkonto.