Du er her: A-kasser (.dk) Support Spm. & svar
Kategori: studerende

 0
 0

Studerende over 30 år - nedsat kontingent til A-kasse

studerende kontingent

Spørgsmål fra en af vores brugere om A-kasse

Hej, Jeg er p.t. arbejdsløs, men skal begynde at studere til sygeplejerske fra januar 2019. Jeg er 34 år. Mit spørgsmål er ikke vedr. fritagelse for at betale kontingent, men om mulighed for fritagelse for at betale administrationsbidrag til a-kassen, og dermed få nedsat det samlede kontingent. Jeg har læst på jeres hjemmeside at jeg ikke kan blive fritaget for at betale administrationsbidraget til a-kassen, fordi jeg ikke har indbetalt til efterlønsordning. Gælder det i alle A-kasser? Min aktuelle a-kasse "Det Faglige Hus" siger nej til fritagelse for betaling at administrationsbidraget.

Svar fra A-kasser.dk:

Hej, jeg tror at du har læst om mulighed for at søge om fritagelse for betaling af administrationsbidraget til A-kassen på vores side om gratis medlemskab for studerende: https://www.a-kasser.dk/gratis-medlem/

Men som vi også skriver på siden er det KUN personer der læser på en SU-berettiget uddannelse, der har mulighed for at søge om fritagelse for at betale administrationsbidraget.

Du er p.t. arbejdsløs, og altså ikke studerende.

Det er rigtigt forstået at, fordi du er over 30 år og ikke har indbetalt til efterlønsordning, så kan du ikke få gratis medlemskab.

Men du vil have mulighed for at søge om fritagelse for at betale administrationsbidraget når du begynder på din uddannelse til sygeplejerske til januar 2019.

Det er lovgivningen der opstiller disse betingelser, og det vil derfor være det samme svar du får i alle A-kasser.

En anden mulighed du børe overveje er at tegne et deltidsmedlemskab i A-kassen. Du kan vente med at blive medlem til der er 1 år tilbage af dit studie. Du kan læse mere om deltidsmedlemskab på denne side: https://www.a-kasser.dk/deltidsforsikret-medlem-af-a-kasse/.

Håber du hermed har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at svare til os på email.

Med venlig hilsen Anders, www.a-kasser.dk