Ret til dagpenge efter endt tabt arbejdsfortjeneste

Q&A om A-kasse Forum Dagpenge Ret til dagpenge efter endt tabt arbejdsfortjeneste

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 total)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #154
    Bruger2021
    Participant

    Jeg har et spørgsmål vedr. retten til dagpenge, efter endt tabt arbejdsfortjeneste.

    Jeg afsluttede i 2008 min administrative kontor uddannelse og kom i job. Jeg er alene mor til

    en dreng med muskelsvind og senere respirator, og hans sygdom gjorde at jeg arbejde 32 timer ugenligt i CPH lufthavn,

    og modtog tabt arbejdsfortjeneste på 6,5 timer om ugen. Da min søns sygdom udviklede sig og var mere

    pasningskrævende, mistede jeg mit job, og kom på fuld tabt arbejdsfortjeneste 37 timer ugenligt.

    Jeg har siden november 2011 modtaget fuld tabt arbejdsfortjeneste, med ophør d.d. da min søn er blevet

    18 år i dag. Jeg har meldt mig ledig på jobnet, og har efterfølgende været i kontakt med HK.

    Jeg har sendt alle relevante dokumenter ind til HK, hvor en medarbejder fortæller at jeg nok ikke er

    berettet dagpenge. Som jeg læser lovgivningen, og som jeg er blevet rådgivet gennem tiden, er at hvis jeg

    havde optjent min dagpenge ret da jeg gik på tabt arbejdsfortjeneste, og har betalt mit månedligt kontigent

    til HK, under hele min periode på tabt arbejdsfortjeneste, så ville jeg, når jeg blev ledig, have ret til

    dagpenge. Medarbejderen i HK nævnte at jeg kun kunne beholde mine optjente dagpenge ret i op til maks 8 år?

    Jeg kontakter derfor jer, da jeg ikke kan finde denne maks grænse på 8 år i lovgivningen.

    Det jeg kan finde i lovgivningen er som skrevet ovenfor. Allerede optjent dagpenge ret inden tabt arbejdsfortjeneste,

    samt betaling af kontigent, under hele tabt arbejdsfortjeneste periode.

    Kan i svare mig på om dette er korret, og evt. henvise til lovgivning, hvis HK medarbejderen har ret.

    #155
    support
    Keymaster

    Hej,

    Hvis man søger om dagpengeret/henvender sig til A-kassen og søger dagpenge, så går A-kassen 3 år tilbage i tiden for at se om du opfylder indkomstkravet. Det kaldes optjeningsperioden.

    Men der er i loven mulighed for at forlænge denne optjeningsperiode. Der kan i første omgang forlænges med 2 år bl.a. hvis man modtager sygedagpenge, er på barsel, eller passer et handicappet eller alvorligt sygt barn, jfr. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge §21.

    Og i sidstnævnte tilfælde (passer et handicappet eller alvorligt sygt barn) kan perioden forlænges med mere end 2 år, hvis man har modtaget støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn i mere end 2 år, jfr. §21, stk. 3.

    Ifølge vejledningen til bekendtgørelsen (se vejledningen til §21, stk. 3, det er side 22 i vejledningen) gælder tilsyneladende at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Dermed kan optjeningsperioden altså blive på maksimalt 8 år tilbage i tiden, de normale 3 år+forlængelsen på 5 år. Se også eksempel i vejledningen.

    Så der er noget med de 8 år – jeg har dog ikke kunne finde det nævnt andre steder på internettet, herunder på A-kassernes hjemmesider.

    Siger HK at de maksimalt kan gå 8 år tilbage i tiden, tror jeg derfor de har ret.

    Vedr. opfyldelse af indkomstkravet:

    Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke til opfyldelse af indkomstkravet, jfr. Lov om arbejdsløshedsforsikring § 53, stk. 6.

    Lad mig høre om du har kommentarer.

    Med venlig hilsen

    Anders Weber, A-kasser.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 total)
  • Du skal være logget ind for at kunne svare på dette spørgsmål. Det er gratis at oprette brugerkonto.