Skip to content

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Af Anders Weber

Nøgleord Dagpenge, Dagpengereform

Som en del af regeringens reformudspil Danmark kan mere I foreslår regeringen lavere dagpengesats for nyuddannede. På den anden side skal andre ledige have kr. 5.000 mere i dagpenge de første 3 måneder af deres ledighed.

Dette reformudspil har det klare mål at få flere i arbejde. Samlet set vil udspillet øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.500 fuldtidspersoner i 2030.

Del-forslag på dagpengeområdet

Dimittender

  • Dimittendsatsen nedsættes til 9.500 kr. pr. måned for ikke-forsørgere under 30 år og 12.000 kr. pr. måned for ikke-forsørgere, der er over 30 år. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke.
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år
  • Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet. Forslaget vil begrænse udenlandske dimittenders adgang til dimittenddagpenge.
  • Det skal fortsat være muligt for studerende at opfylde kravene til ordinære dagpenge og få beregnet en individuelt dagpengesatsats. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om at det skal være muligt at tjene 4.000 kr. mere om måneden ved siden af SU'en. Det er i høj grad lærlinge og elever, som modtager en elevløn under studiet og samtidig er medlem af en a-kasse, som vil kunne opfylde kravene til ordinære dagpenge.

Læs mere om skærpelsen af dimittend-reglerne i denne artikel.

Øvrige ledige medlemmer af A-kasse

  • Der foreslås indført et beskæftigelsestillæg til dagpengene på op til 5.000 kr. pr. måned. Beskæftigelsestillægget betyder at den maksimale dagpengesats forhøjes til 24.500 kr. om måneden de første 3 måneder af ledigheden. For at kunne få tillægget kræver det dog at man har sammenlagt 2 års beskæftigelse inden for en 3-årig periode og har haft minimum 4 års sammenhængende a-kassemedlemskab op til ledighed.

Læs mere om forhøjelse af dagpenge i de første 3 måneder i denne artikel.

Uddannelsesløft

  • Uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge til ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse gøres permanent. Uddannelsesløftet vil være målrettet uddannelser med mangel på arbejdskraft og uddannelser, hvor den ledige efter endt uddannelse har gode muligheder for job, f.eks. SOSU-assistentuddannelsen.

Del-forslag med relevans for A-kasse og fagforening

  • Regeringen vil forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. årligt til 7.000 kr. årligt.
  • Fradragsretten for private lønforsikringer betinges af et årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kr.

Del-forslag med relevans for atypisk beskæftigede

  • Regeringen ønsker at indføre en såkaldt formodningsregel. Medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager
  • Regeringen vil nedsætte Rådet for fremtidens arbejdsmarked som et permanent råd med arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til det fremtidige arbejdsmarked. Rådet vil som en af de første opgaver skulle rådgive regeringen om arbejde i platformsøkonomi og anden atypisk beskæftigelse, som fx freelancere og løst ansatte.