Du er her: A-kasser (.dk) Love om A-kasse og dagpenge Vejledning til bekendtgørelse om rådighed kapitel 8-9

Vejledning om rådighed (A-kasse og dagpengeret)

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Vejledningen giver en bedre forståelse af rettigheder og pligter for et A-kasse medlem i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er en af betingelserne man skal opfylde for at kunne få dagpenge.

Dette er en vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed (fortsat)

Kapitel 8

Medlemmets oplysningspligt
Til § 35, stk. 1
Opremsningen i stk. 1 er ikke udtømmende. Medlemmet skal således give a-kassen alle oplysninger, a-kassen anmoder om til brug for vurderingen af medlemmets rådighed.

Medlemmet skal oplyse om en eventuel begrænsning i rådigheden. Hvis begrænsningen først indtræder senere, skal medlemmet straks oplyse om dette. Oplysningerne skal indgå i a-kassens rådighedsvurdering af medlemmet.

Hvis medlemmet, fx i forbindelse med at medlemmet henvises til arbejde, påberåber sig en gyldig grund, som udgør en begrænsning i rådigheden, fx dårligt helbred, og som ikke tidligere er oplyst over for jobcenteret og a-kassen, skal a-kassen træffe afgørelse efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan ikke påberåbe sig dårligt helbred som gyldig grund, medmindre medlemmet dokumenterer dette med en lægeattest.

Hvis medlemmet ikke har oplyst om begrænsninger i rådigheden inden henvisningen, skal a-kassen vurdere, om medlemmet har stået til rådighed i den forudgående periode, jf. § 37, samt om der er et evt. tilbagebetalingskrav, og om medlemmet skal have en sanktion for svig eller uagtsomhed.

Til § 35, stk. 3
Der skal i CV'et, jf. stk. 3, være oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. A-kassen skal sikre sig, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelse med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 7-9 og 12-14.

Pligter i forbindelse med kontrolbesøg
Til § 36
Bestemmelsen er et led i indsatsen mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.

Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mener, at der er tvivl om et medlems rådighed, sender Styrelsen umiddelbart efter kontrolbesøget en meddelelse herom til a-kassen, som skal foretage en rådighedsvurdering, når medlemmet efterfølgende anmoder om dagpenge.

Jobcenteret skal straks sørge for en beskæftigelsesindsats for medlemmet, hvis der på baggrund af et kontrolbesøg er rejst tvivl om rådigheden, fx fordi medlemmet arbejder, samtidig med at medlemmet modtager dagpenge, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lignende ydelser.

Den hurtige beskæftigelsesindsats forudsætter, at jobcenteret straks får besked fra a-kassen, når et medlem efter at være mødt ved et kontrolbesøg ønsker at få dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen.

A-kassen har derfor – efter modtagelsen af en indberetning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – pligt til straks skriftligt at meddele medlemmet, at medlemmet skal henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, efter at medlemmet har modtaget meddelelsen.

Det er i stk. 2 fastsat, at der først vil kunne udbetales dagpenge mv. fra den dag, hvor medlemmet henvender sig til a-kassen efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen.

Hvis medlemmet ønsker at få dagpenge mv. for én eller flere dage, som ligger mellem kontrolbesøget og modtagelsen af brevet fra a-kassen, kan a-kassen udbetale dagpenge mv. for disse dage under forudsætning af, at medlemmet straks henvender sig til a-kassen.

Pligten for jobcenteret til straks at sørge for en beskæftigelsesindsats gælder kun for medlemmer, der anmoder om dagpenge mv. for dage, som ligger efter kontrolbesøget og indtil 14 dage efter modtagelsen af brevet fra a-kassen.

Det er derfor fastsat i stk. 3, at pligten for medlemmet til at henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, ikke gælder, hvis medlemmet først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen. A-kassen kan anføre dette i brevet til medlemmet. Et medlem, som først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen, kan således søge om dagpenge mv. ved at indsende et dagpengekort på normal vis.

Kapitel 9

Rådighedsvurdering
Til § 37, stk. 1
Når et medlem melder sig ledig, kan der være grund til at foretage en rådighedsvurdering.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, kan det give anledning til tvivl om rådigheden.

A-kassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om rådigheden. Det gælder fx tilfælde, hvor
-medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kort periode,
-medlemmet flere gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler eller tilbud,
-medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt som arbejdssøgende, eller
-medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til.

A. Underretninger fra jobcenteret
A-kassen skal undersøge årsagen til underretningen.
Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen notere hændelsen og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

B. Deltagelse i særlige forløb for svage ledige, bl.a. undervisning i dansk
Jobcenteret styrker sammen med a-kasserne og andre aktører indsatsen for svage ledige med særlige forløb. Medlemmet skal stå til rådighed under forløbet.

Forløbene skal dels skabe afklaring af medlemmets kvalifikationer, dels danne grundlag for en vurdering af medlemmets rådighed.

Ledige kan også få tilbud om undervisning i dansk. Manglende danskkundskaber vil ikke i sig selv være nok til, at medlemmet ikke er til rådighed. A-kassen skal dog sikre sig, at der er et arbejdsmarked for medlemmet trods de manglende danskkundskaber.

C. Anmodning om dagpenge, når medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer
I vurderingen skal indgå:
-Begrundelse for arbejdsskiftet.
-Forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse.
-Hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.
-Mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid.
-Fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse.
-Vilje til at overtage rimeligt arbejde.

D. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af sygdom
Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal a-kassen sikre sig dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingerne er ophørt.

A-kassen skal undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9 og 14. A-kassen kan indhente en tro- og loveerklæring som dokumentation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde.

A-kassen skal vurdere medlemmets rådighed i tilfælde af, at medlemmet i mindst 2 år har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, når medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge.

Sygdommen skal indgå som et væsentligt led i vurderingen. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge ophører ved revurderingstidspunktet. Det vil som hovedregel sige efter 22 ugers sygedagpenge. I vurderingen skal indgå, hvor ofte og i hvor lang tid, medlemmet har været syg. Medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at få job i fremtiden skal også indgå. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for a-kassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved a-kassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 22 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommen kan tænkes at medføre eller have medført indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis medlemmet har været syg i mindre end 22 uger, kan a-kassen bede medlemmets læge om en vurdering af erhvervsevnen. A-kassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Medlemmet skal give samtykke, inden a-kassen beder lægen om en udtalelse.

A-kassen kan vurdere, at medlemmet på grund af sit helbred varigt ikke kan overtage arbejde efter §§ 7-9 og 14. Medlemmet kan da ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 42.

Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 7-9 og 14, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen varer, jf. § 16, jf. dog § 21 om dagpenge under de første 14 dages sygdom.

Indskrænkning i erhvervsevnen på grund af sygdom eller handicap udelukker ikke, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed:
–Hvis a-kassen vurderer, at der er tilstrækkeligt med arbejdsområder, som medlemmet kan varetage (erhvervsevne).
-Hvis en lægeerklæring udtaler, at medlemmet har en arbejdsevne, selvom der er konkrete indskrænkninger i erhvervsevnen.
-Hvis medlemmet i øvrigt har vilje til at overtage arbejde, hvilket bl.a. kan dokumenteres i form af arbejdssøgning.

Om der er arbejdsområder, som medlemmet kan varetage, kan evt. undersøges ved jobcenteret eller faglige organisationer.

Følgende forhold kan indgå i vurderingen af rådigheden:
-Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet både før og efter sygdommen/handicappet. Herved skal der lægges vægt på årsagen til eventuelle arbejdsophør.
-Om medlemmet har været tilbudt arbejdsprøvning, og i så fald hvordan den er forløbet.
-Hvad medlemmet ifølge sit CV står til rådighed for.
-Hvor ofte og i hvor lange perioder, medlemmet har været sygemeldt.
-Om sygemeldingerne falder sammen med tilbud.
-Om medlemmet er blevet henvist til arbejde eller har fået tilbud, og om medlemmet har gennemført disse tilbud.
-Om medlemmet har raskmeldt sig i a-kassen i forbindelse med ophør af sygedagpenge.

E. Social pension, invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob
Når et medlem søger eller modtager en helbredsbegrundet ydelse, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering. A-kassen skal på baggrund af bl.a. kommunens oplysninger vurdere, om medlemmet er i stand til at påtage sig fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter ansøgningen om fx social pension. Det gælder også, selvom a-kassen uden kendskab til ansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde, der svarer til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

F. Tabt erhvervs-/arbejdsevne
Hvis et medlem får tilkendt/modtager pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, skal a-kassen vurdere rådigheden.

G. Rådighed ved udstedelse af efterlønsbevis og overgang til efterløn uden et efterlønsbevis
Ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn uden et efterlønsbevis, skal medlemmet stå til rådighed på bevistidspunktet eller ved overgang til efterløn. Det er ikke nok, at medlemmet stod til rådighed på ansøgningstidspunktet.

Medlemmet skal stå til rådighed for arbejde på fuld tid, hvis medlemmet søger om rettigheder som fuldtidsforsikret. Søger medlemmet om rettigheder som deltidsforsikret, skal medlemmet alene stå til rådighed for deltidsarbejde.

Ved rådighedsvurderingen skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Hvis medlemmet er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt som arbejdssøgende og uden at have været arbejdssøgende.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til, at medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 29 om rådighedsvurdering i forbindelse med forbehold af arbejdskraft. Der henvises til § 43.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. med tilhørende vejledning.

H. Rådighed ved overgang til efterløn med et efterlønsbevis
Et medlem, der ved udstedelsen af et efterlønsbevis er i beskæftigelse eller modtager dagpenge, anses for at stå til rådighed.

Et medlem, der har fået udstedt et efterlønsbevis, kan gå på efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for overgangen til efterløn på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet skal derudover opfylde de øvrige almindelige rådighedsbetingelser (bortset fra sygdom og frihedsberøvelse) på tidspunktet for overgang til efterløn.

Der henvises i øvrigt til det under G anførte.

Til § 37, stk. 2
A-kassen skal fx opbevare underretninger fra jobcenteret om medlemmets deltagelse i - eller manglende medvirken til - kontaktforløb, jobsamtaler, aktiviteter, tilbud, konkrete åbne jobordrer og særlige jobprojekter. A-kassen skal også opbevare underretninger fra jobcenteret om henvisning af medlemmet til arbejde og resultatet heraf.

Hvis a-kassen selv henviser medlemmet til arbejde, skal a-kassen registrere dette samt resultatet af henvisningen.

A-kassen skal registrere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 35, som har betydning for medlemmets rådighed. Oplysningerne skal indgå i vurderingen af, om medlemmet opfylder sin pligt til at kunne overtage og søge arbejde, jf. §§ 7-9 og 14. I vurderingen skal a-kassens egne oplysninger og oplysningerne fra Jobnet også indgå.

A-kassen skal registrere, om medlemmet har fulgt de tilbud, medlemmet har fået.

Såfremt a-kassen ved en rådighedsvurdering efter §§ 37 og 39-41 finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen registrere sin rådighedsvurdering og begrundelsen herfor. Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad medlemmet har gjort for at komme hurtigst muligt i arbejde. Jobmulighederne på det relevante arbejdsmarked skal også fremgå af begrundelsen. Hvis medlemmet gives en frist efter § 41 til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobsøgning, skal a-kassen notere begrundelsen herfor.

Opbevaringen bør ske ved, at oplysningerne fremgår af a-kassens IT-system, men kan også ske i form af kopi eller notat på medlemmets sag.

Til § 38
Et medlem skal løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter og uploade skriftlige ansøgninger i joblog, jf. § 14, stk. 10 og 11. A-kassen skal løbende følge med i medlemmets jobsøgning i joblog. A-kassen skal vurdere, om medlemmets jobsøgning er tilstrækkelig til, at medlemmet lever op til rådighedskravene.

A-kassen skal trække lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter hver måned. Det er op til a-kassen, hvornår på måneden listerne skal trækkes.

Når a-kassen trækker lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter, kan de søge på et eller flere af følgende søgekriterier:
-Dato
-Hvordan jobbet blev fundet (opslået, uopfordret, via netværk eller blev kontaktet)
-Antal af søgte jobs
–Afstand
–Transporttid
-Stillingsbetegnelse

A-kassen skal på baggrund af oplysningerne i joblog vurdere, om der er behov for at indkalde et medlem til en rådighedssamtale.

Har medlemmet ikke joblogget eller i tilstrækkeligt omfang dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder ikke har uploadet det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, kan a-kassen give medlemmet en rimelig frist til at gøre dette. Fristen bør som hovedregel være på ca. 1 uge. A-kassen skal i den forbindelse vejlede medlemmet om, at mangelfuld eller manglende registrering i joblog inden for fristen betyder, at a-kassen kan indkalde medlemmet til en rådighedssamtale med henblik på at vurdere pågældendes rådighed, jf. § 39, stk. 2.

Til § 39, stk. 1 og stk. 2
A-kassen skal holde to rådighedssamtaler med et medlem inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed. Efter de første 6 måneder, skal a-kassen indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for at vurdere medlemmets rådighed til en samtale.

Den sammenlagte ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om dagpengeperioden. Opgørelsen sker på grundlag af de timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser fra a-kassen, deltaget i tilbud mv. Ledighed forud for den 1. juli 2017 opgøres ved at gange antallet af uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge eller deltaget i tilbud mv., med 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede. Indkaldelsen til samtalen skal ske under forudsætning af, at medlemmet fortsat er ledigt.

Den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed, og den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder.

Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende, skal a-kassen afholde rådighedssamtaler efter behov. A-kassen kan fx vurdere, at der er behov for at indkalde til en samtale, hvis medlemmet ikke har opfyldt pligten til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder ikke har uploadet de jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, eller hvis a-kassen bliver opmærksom på, at medlemmet ikke har overholdt aftaler med jobcenteret.

Til § 39, stk. 3
Rådighedsvurderingen sker ved en individuel og personlig samtale med medlemmet, således at a-kassen kan vurdere, om der er behov for at vejlede medlemmet om rådighedsforpligtelsen.

A-kassen skal registrere og opbevare alle oplysninger, der har ligget til grund for rådighedsvurderingen. A-kassen skal således til enhver tid kunne redegøre for, hvordan a-kassen har vurderet rådigheden i forhold til kravene i stk. 3.

A-kassen skal bl.a. sikre sig, at medlemmet har søgt arbejde, herunder at medlemmet har været realistisk i sin jobsøgning. Det vil bl.a. sige, at medlemmet søger arbejde, som medlemmet kan varetage, herunder også ufaglærte job og job uden for medlemmets faglige område, jf. § 8, og at medlemmet har søgt arbejde bredt inden for det geografiske område, medlemmet skal stå til rådighed inden for, jf. § 9.

A-kassen får besked fra jobcenteret, når et medlem af jobcenteret eller anden aktør er blevet pålagt at søge konkrete job. A-kassen skal ved rådighedsvurderingen sikre sig, at medlemmet har fulgt pålægget.

I samtalen vil også kunne indgå oplysninger, som a-kassen har modtaget fra anden side (fx en anden aktør), ligesom der under samtalen kan dukke andre oplysninger op, som skal inddrages i vurderingen.

Hvorvidt et medlem har søgt tilstrækkeligt mange job, vil altid bero på en skønsmæssig vurdering, og der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om et bestemt antal ansøgninger.

A-kassens opgave er i denne forbindelse at undersøge, om medlemmet deltager i kurser og andre opkvalificerende aktiviteter, som kan styrke muligheden for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

A-kassen skal endvidere sikre sig, at medlemmets CV fortsat indeholder korrekte og fyldestgørende oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelsen med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 7-9 og 12-14. For så vidt angår § 8, betyder dette, at medlemmet i CV’et ikke må være afvisende over for at overtage rimeligt arbejde.

A-kassen skal også spørge medlemmet, om medlemmet har faktiske eller retlige hindringer for overtagelse af arbejde på fuld tid som fx dårligt helbred eller manglende opholdstilladelse.

A-kassen vil altid, selv imellem de 2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, have pligt til at vurdere et medlems rådighed i bestemte situationer, fx hvis jobcenteret sender en begrundet anmodning herom, eller hvis der i øvrigt opstår tvivl om rådigheden.

Til § 39, stk. 4
Vurderingen af medlemmets jobsøgning skal tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet, og om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som pågældende har indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.

»Krav til jobsøgning«
»Krav til jobsøgning«, som er udarbejdet eller revideret ved den forudgående samtale i a-kassen, danner udgangspunkt for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af medlemmets jobsøgning. Det bemærkes, at medlemmet kan anses for at være aktivt jobsøgende, selvom kravene til jobsøgning ikke er fulgt.

A-kassen skal ved samtalen revidere »Krav til jobsøgning«, der på ny skal udleveres eller sendes til medlemmet umiddelbart efter samtalen.

Jobsøgningsaktiviteter i joblog
A-kassen skal tage udgangspunkt i medlemmets oplysninger om jobsøgningsaktiviteter i joblog ved vurderingen af, om medlemmet har søgt arbejde på fuld tid, herunder har søgt et tilstrækkeligt antal job og været realistisk i sin jobsøgning. Medlemmet skal blandt andet have søgt seriøst og bredt, og inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Job, som medlemmet oplyser at have søgt, men som ikke er registreret i joblog, kan som udgangspunkt ikke indgå i vurderingen af, om pågældende står til rådighed.

Gennemgang af jobansøgninger
A-kassen skal vurdere indholdet af de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog, herunder om medlemmet har søgt seriøst og bredt, samt om der er søgt arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

A-kassen skal ud fra en individuel vurdering pålægge den ledige at uploade et nærmere angivet antal jobansøgninger i jobloggen, når de er ansøgt skriftligt. Antallet af jobansøgninger, som den ledige anmodes om at søge og uploade i jobloggen, skal afspejle den lediges situation på det aktuelle tidspunkt – fx kan ledighedens længde, antallet af fagområder, som den ledige skal søge job inden for, samt kvaliteten af den lediges jobansøgninger indgå i vurderingen.

Aftaler om medlemmets jobsøgning
A-kassen kan ved samtalen indgå aftaler med medlemmet om medlemmets fremadrettede jobsøgning. Aftalerne vises i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal fastlægge, hvad der skal ske fremover, og hvad medlemmet skal gøre i den forbindelse. Aftalen kan fx være, at medlemmet skal fortsætte i samme spor, brede sin jobsøgning ud, at a-kassen skal se et par af medlemmets ansøgninger med henblik på videre sparring, eller at medlemmet melder sig til en aktivitet.

Hvis aftalen betyder, at kravene til medlemmets jobsøgning ændres, skal a-kassen revidere »Krav til jobsøgning«.

Til § 39, stk. 5
Bestemmelsen medfører, at a-kassen har pligt til at give medlemmet en frist på højst 4 uger. Medlemmet har pligt til at dokumentere arbejdssøgningen inden for området, hvor der er mangel på arbejdskraft.

A-kassen har således pligt til ved hver rådighedssamtale at give medlemmet en frist til at dokumentere arbejdssøgningen.

Til § 39, stk. 7
Et medlem, som deltager i tilbud, og som jobcentret i denne forbindelse har fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, har ikke pligt til at deltage i en rådighedssamtale, så længe fritagelsen gælder, og medlemmet deltager i tilbuddet.

Til § 40
Et ledigt medlem har pligt til at medvirke i de forløb, som en anden aktør står for. Hvis a-kassen får underretning om, at et medlem ikke overholder sine forpligtelser over for den anden aktør, er der tvivl om rådigheden.

Til § 41, stk. 1
I rådighedsvurderingen skal det indgå, om medlemmet søger arbejde, herunder om medlemmet søger konkrete job på opfordring af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.

Det skal også indgå, om medlemmet har deltaget i aktiviteter og tilbud.

Når a-kassen giver medlemmet en frist til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobsøgning, skal a-kassen notere, hvad begrundelsen for at give fristen har været.

En frist forudsætter, at a-kassen ikke har grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe jobsøgning.

A-kassen kan således give en frist, hvis der er tvivl om medlemmets jobsøgning. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmets jobsøgning er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af medlemmets jobsøgning, hvis medlemmet i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit CV som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning.

En a-kasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om rådigheden for det øvrige arbejdsmarked, jf. § 29, eller hvis medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en længere arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt som arbejdssøgende, jf. vejledningen til § 37, stk. 1, ovenfor.

Fristens længde skal stå i forhold til den forventede ledighedsperiode. Fristen skal gives skriftligt. I meddelelsen om fristen skal a-kassen oplyse medlemmet om, at medlemmet kan miste retten til dagpenge ved fristens udløb, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet har ikke adgang til at klage, fordi en frist ikke begrænser retten til dagpenge.

For så vidt angår krav til jobsøgning, henvises der til § 14. Hvis der ikke har været job, som medlemmet kan søge, kan der gives en ny frist.

Til § 41, stk. 2
Ved fristperiodens udløb, skal medlemmet som dokumentation for sin jobsøgning have registreret sin jobsøgning, herunder også uploade alle skriftlige jobansøgninger, som medlemmet har sendt i fristperioden.

Medlemmet skal registrere sine jobsøgninger i joblog, også selv om der er søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt. Dokumentationen består af medlemmets registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder antallet af job, der er søgt i fristperioden, hvordan der er søgt job, hvilke arbejdsgivere, der er søgt hos, hvornår der er søgt samt hvilke stillinger, der er søgt.

A-kassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på grund af for ringe jobsøgning i første del af fristperioden. Der kan dog være andre grunde til, at medlemmet ikke står til rådighed, fx sygdom.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om medlemmet har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 07-04-2020