A-kasse - dagpengeret når du har taget en uddannelse i udlandet

tilbage til oversigt

Emneord for denne vejledende udtalelse: Nyuddannet - A-kasse - udenlandsk uddannelse - bopælskrav

Dato: 01-07-2013

Resumé

Vejledende udtalelse om definitionen af begrebet "umiddelbart før" i forhold til kravet til nyuddannede om, at de skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, de begynder på uddannelsen.

Forespørgsel fra A-kasse

Arbejdsskadestyrelsen, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, har den 25. marts 2013 fået a-kassen's forespørgsel vedrørende kravet om bopæl og ophold umiddelbart før påbegyndelse af en uddannelse i udlandet.

Vejledende udtalelse

For at man kan få ret til dagpenge på baggrund af uddannelse, er det en betingelse, at kravet om bopæl og ophold, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, er opfyldt umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Der henvises til § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 398 af 26/04/2017 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Betingelsen om, at kravet om bopæl og ophold skal være opfyldt umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, gælder også, når der er tale om en udenlandsk uddannelse.

A-kassen har anmodet om nogle nærmere retningslinjer for, hvad man lægger i "umiddelbart før".

A-Kassen ønsker at vide, hvordan betingelsen om bopæl og ophold kan opfyldes, hvis ikke man har mulighed for at få et fly i direkte tilknytning til uddannelsens start og derfor er tvunget til at tage af sted dage eller måske en uge før for at kunne nå frem.

A-kassen har også nævnt et eksempel, hvor en studerende har fremført, at man inden studiestart først skal finde et sted at bo, dernæst sørge for sine tilsendte møbler, indretning m.v., for så i øvrigt at finde sig til rette.

Det er hverken i reglerne eller i styrelsens praksis fastsat, hvad der forstås ved "umiddelbart før". Derfor må a-kasserne foretage et skøn i hvert enkelt tilfælde.

Efter vores opfattelse må "umiddelbart før" efter en sproglig fortolkning betyde "uden mellemled", det vil sige "direkte" eller "lige før".

Hvis en a-kasse vurderer, at bopæls- og opholdskravet er opfyldt "umiddelbart før" uddannelsens påbegyndelse, selvom medlemmet ikke har haft bopæl og ophold i Danmark dagen før uddannelsens påbegyndelse, skal der efter vores opfattelse være en grund, som tager udgangspunkt i, hvorvidt det har været praktisk nødvendigt for personen at rejse ud af landet på det givne tidspunkt.

Faktorer, som kan inddrages i en vurdering af, om der er en sådan grund, omfatter rejsetid og transportmuligheder. A-kassen må i hvert tilfælde vurdere, om personen med rimelighed kunne forventes at være rejst ud fra Danmark på et senere tidspunkt, end pågældende faktisk er udrejst. Det vil sige, at der i vurderingen skal tages højde for, om man skal studere i fx New Zealand eller i Berlin. Der skal også tages højde for, om det har været manglende transportmuligheder, der har begrundet den tidligere udrejse.

Hvis der på grund af studiestedets beliggenhed ikke er mulighed for at finde bolig på anden vis, fx gennem uddannelsesinstitutionen eller internettet, kan styrelsen ikke helt afvise, at boligsøgning under særlige omstændigheder vil kunne være en faktor, der med én eller få dage forskyder tidspunktet, som kan anses for at være "umiddelbart før" uddannelsens afslutning.

Foreligger der sådanne omstændigheder, der kan begrunde, at udrejsen fra Danmark er sket på et tidligere tidspunkt end dagen før uddannelsens start, finder styrelsen, at udrejse i op til en uges tid før studiestart kan accepteres som værende "umiddelbart før". I denne vurdering indgår, at man indenfor dette tidsrum vil kunne nå frem til selv et meget fjernt studiested.

Det er vores klare opfattelse, at tidspunktet ikke kan forskydes, fordi man skal sørge for møblering og indretning af bolig, holde ferie samt finde sig til rette. Det skyldes, at disse faktorer udgør ”mellemled”, som ikke er nødvendige for at kunne starte på uddannelsen. Efter vores opfattelse er det ikke praktisk nødvendigt for en person at rejse ud af Danmark på et tidligere tidspunkt på grund af sådanne faktorer.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

Udfasning af digitale samtaler og møder

Udgivet den 6. Juli, 2021 af A-kasser.dk

Udfasning af digitale samtaler og møder - Ny bekendtgørelsen medfører, at fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med personligt fremmøde. Læs mere...

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Corona-krisen har betydet dobbelt så mange langtidsledige

Udgivet den 2. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Der er kommet næsten dobbelt så mange langtidsledige fra november 2019 til november 2020. Det skyldes især at beskæftigelsesindsatsen på Jobcentrene har været suspenderet p.g.a. corona-epidemien Læs mere...

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Udgivet den 4. Januar, 2021 af A-kasser.dk

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?
X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q & A

X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q & A