Indholdsfortegnelse

Side 1: Generelt om forsikring mod arbejdsløshed
Side 1: Uddannelse og forsikringsgrader
Denne side: Alder og forsikringsgrader
Denne side: Nyuddannede og forsikringsgrader.

Alder og forsikringsgrader

Andelen, der er forsikret mod ledighed, stiger gradvist frem mod 30-årsalderen. Herefter ligger forsikringsgraden stabilt omkring 70 pct. frem til 60-årsalderen, hvor efter den aftager gradvist frem mod folkepensionsalderen, jf. figur 5.
Figur 5. Forsikringsgraden på alderstrin i udvalgte år

Anm.: Forsikringsstatus ultimo året. Ekskl. modtagere af efterløn og overgangsydelse.

Aldersprofilen for forsikringsgraden er tæt forbundet med aldersprofilen for tilknytningen til arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen). De fleste unge bliver således færdige med en uddannelse, inden de fylder 30 år, og træder herefter ind på arbejdsmarkedet. Og omkring 60-årsalderen begynder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet at tage til, blandt andet i kraft af stigende afgang til førtidspension samt muligheden for efterløn.

Forsikringsgraden for unge er steget betydeligt siden 2008 efter at være faldet over en længere årrække, jf. figur 6.
Figur 6. Forsikringsgrad for 18-29-årige, 1990 til 2016

Anm.: Forsikringsstatus ultimo året.

Stigningen siden 2008 afspejler modsatrettede effekter. På den ene side er der flere unge under uddannelse og færre i beskæftigelse i dag end i 2008, jf. figur 7. Det har – isoleret set – trukket i retning af lavere forsikringsgrader.
Figur 7. Arbejdsmarkedsstatus for 18-29-årige

Anm.: Arbejdsmarkedsstatus vedrører ultimo november i året.

På den anden side er forsikringsgraderne steget for alle grupper af unge. Det gælder både unge i beskæftigelse og unge under uddannelse, jf. figur 8.
Figur 8. Forsikringsgrader for 18-29-årige

Anm.: Forsikringsstatus vedrører ultimo året.

Stigningen i forsikringsgraden blandt unge i beskæftigelse er sandsynligvis en konsekvens af konjunkturudviklingen, idet ledighedsrisikoen i 2008 var historisk lav. Et højere uddannelsesniveau kan som nævnt også have bidraget til højere forsikringsgrad.

Nyuddannede og forsikringsgrader

Stigningen i forsikringsgraden blandt unge under uddannelse skal især ses i sammenhæng med, at studerende, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, i dag kan stå gratis i a-kasse, hvis de er under 30 år.

Muligheden for gratis medlemskab blev indført i august 2009. Fordelen ved at melde sig tidligt i a-kasse er at undgå karensperioden på en måned for dimittender, jf. analyse om dagpenge til nyuddannede.

Studerende, der færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse, melder sig derfor gradvist ind i en a-kasse i årene op til, at uddannelsen afsluttes. Blandt nyuddannede i 2014 var 89 pct. medlem af en a-kasse ved udgangen af 2014. I slutningen af 2013 var 75 pct. af de nyuddannede i 2014 medlem af en a-kasse, mens 54 pct. var medlem i slutningen af 2012, jf. figur 9.
Figur 9. Forsikringsgrad for nyuddannede i årene før og efter uddannelsens afslutning

Anm.: Forsikringsstatus er opgjort ultimo året. Figuren vedrører nyuddannede, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse med en varighed på mindst 18 måneder (beregnet på baggrund af start- og slutdato i elevregisteret). Der er set bort fra nyuddannede, som ikke indgår i befolkningen i alle fem år (ultimo året). Der er endvidere set bort fra nyuddannede, der påbegynder en ny uddannelse, samt nyuddannede, som har afsluttet en bachelor.

Før muligheden for gratis medlemskab blev indført, meldte studerende sig som hovedregel først ind i en a-kasse, når de afsluttede deres uddannelse. Blandt nyuddannede i 2008 var 72 pct. medlem af en a-kasse i slutningen af året, mens kun 18 pct. var medlem af en a-kasse i slutningen af 2007.

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...