< Forrige | Indhold | Næste >

Især mænd har arbejde, der ikke stiller særlige krav til kvalifikationer: Mænd udgør langt størstedelen af de personer, der har ”Militært arbejde” (93 pct.), og udgør flertallet af dem, der har ”Andet manuelt arbejde” (57 pct.), se figur 5.4.

Det er desværre af datamæssige årsager ikke muligt at følge den vertikale kønsopdeling over tid med afsæt i den niveauopdeling, vi har anvendt i tabel 5.6 og figur 5.4. Problemet er for det første, at Danmarks Statistiks opgørelse på DISCO-kodens 1. ciffer ændrer sig fra 2010 til 2011. Ændringen indebærer især forskydninger i forhold til indplaceringen mellem niveau 2 og 3 (arbejde med krav om viden på henholdsvis højeste niveau og mellemniveau). For det andet er der markant variation i brugen af kategorien ”uoplyst” i løbet af perioden.

Vi har derfor valgt at anvende følgende gruppering til belysning af udviklingen over tid i kønsfordelingen på arbejdsfunktioner:

1. Ledelsesarbejde

2. Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau eller mellemniveau

3. Arbejde, der forudsætter viden på grundniveau, arbejde, der ikke stiller krav om særlige kvalifikationer, og uoplyst arbejde.

Personer med ”Militært arbejde”, der i 2013 omfatter mindre end 1 pct. af de beskæftigede, er udeladt, fordi de ikke meningsfuldt kan indgå i den valgte opdeling. Det er derimod problematisk at udelade personer, der har uoplyst arbejdsfunktion; dels fordi de udgør 14 pct. af de beskæftige- de i 2013, dels fordi denne andel som nævnt varierer markant for de år, vi ser på (1994: 9 pct., 2003: 22 pct.). Udeladelse af disse beskæftigede vil således påvirke fordelingen på de valgte grupper markant. Vi har valgt at placere personer med uoplyst arbejdsfunktion i gruppe 3.

Vores resultater, baseret på den valgte niveauopdeling i tre grupper, skal fortolkes med varsomhed af to årsager: a) Der er usikkerhed knyttet til færdighedsniveauet for personer med ”uoplyst” arbejdsfunktion; b) vi tager ikke højde for alle de forskydninger over tid, der følger af den ændrede opgørelsesmetode, når det gælder grupperingen af arbejdsfunktioner på DISCO-kodens første ciffer. Vi diskuterer løbende betydningen heraf i det følgende.

Vi ser først på, hvordan de beskæftigede samlet set er fordelt på de tre grupper. Vi finder, at den største af de tre grupper er gruppe 3, dvs. personer, der enten har arbejde, som forudsætter viden på grundniveau, arbejde uden særlige krav til kvalifikationer, eller uoplyst arbejdsfunktion. Denne gruppe udgør i 2013 57 pct. af de beskæftigede, se tabel 5.7. Dernæst følger personer med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau eller mellemniveau (gruppe 2), der udgør 39 pct., mens personer med ledelsesarbejde (gruppe 1) udgør 4 pct.

Vores opgørelse tyder endvidere på, at der over tid er sket markante forskydninger fra gruppe 3 til især gruppe 2. Med andre ord tyder opgørelsen på, at beskæftigede generelt har bevæget sig opad i stillingshierarkiet i den forstand, at relativt flere har arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau eller mellemniveau, mens relativt færre har arbejde, der forudsætter viden på grundniveau, arbejde, der ikke stiller særlige krav til kvalifikationer, og arbejde, hvor arbejdsfunktionen er uoplyst. Fortolkningen skal dog tages med forbehold, idet forskydningen primært finder sted mellem 2003 og 2013, hvor opgørelsesmetoden som nævnt blev ændret.

TABEL 5.7

Beskæftigede personer i alderen 25-64 år, fordelt efter grupperet arbejdsfunktion. 1994, 2003 og 2013. Procent.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at andelen af personer med ledelsesarbejde ifølge opgørelsen først falder fra 1994 til 2003, hvorefter den stiger igen fra 2003 til 2013. En medvirkende årsag til den relativt lave andel med ledelsesarbejde i 2003 kan imidlertid være, at det for hele 22 pct. af de beskæftigede som nævnt gælder, at deres arbejdsfunktion er ”uoplyst” i dette år.

Vi ser dernæst på, hvordan kvinders andel af de beskæftigede inden for hver af de tre grupperede arbejdsfunktioner har udviklet sig i den undersøgte periode. Vi finder, at kvinders andel af såvel beskæftigede med ledelsesarbejde som beskæftigede, der har arbejde, som stiller krav om viden på højeste niveau eller mellemniveau, synes at være steget i den undersøgte periode, se figur 5.5. Resultaterne tyder dermed på, at kvin- derne har bevæget sig opad i stillingshierarkiet i perioden.

For beskæftigede med ledelsesarbejde gælder, at kvindeandelen, ifølge vores opgørelse, er steget fra 21 til 29 pct. fra 1994 til 2013, dvs. at mænds overrepræsentation i denne gruppe ser ud til at være faldet i perioden. For beskæftigede med arbejde, der stiller krav om viden på højeste niveau eller mellemniveau, er kvindeandelen i samme periode steget fra 51 til 58 pct., dvs. at denne gruppe synes at være gået fra at være ligeligt fordelt på køn til, at kvinder er overrepræsenterede.

Samtidig ser der ud til at være sket et marginalt fald (fra 46 til 45 pct.) i andelen af kvinder, der har arbejde, der kræver viden på grundniveau, arbejde uden krav til særlige kvalifikationer eller arbejde, hvor arbejdsfunktionen er uoplyst. Den relativt begrænsede ændring skal ses i lyset af, at denne gruppe udgør 57 pct. af de beskæftigede i 2013, dvs. at der skal relativt markante forskydninger til, for at kønssammensætningen ændres nævneværdigt.

FIGUR 5.5

Andelen af kvinder blandt de beskæftigede i alderen 25-64 år. Særskilt for grupperede arbejdsfunktioner. 1994, 2003 og 2013. Procent.

Set i lyset af de anførte potentielle problemer med den anvendte niveauopdeling af arbejdsfunktionerne er det bemærkelsesværdigt, at forskydningerne hverken foregår i uregelmæssige ”hop” eller med skiftende udviklingstendenser (fx faldende kvindeandel fra 1994 til 2003 og stigende kvindeandel fra 2003 til 2013), men derimod ser ud til at være glidende over tid – en tendens, der generelt også viser sig, når vi ser på udviklingen i kønsfordelingen inden for arbejdsfunktioner på sektorniveau nedenfor. Dette bestyrker opfattelsen af, at den valgte niveauopdeling er brugbar til at belyse udviklingen i den vertikale kønsopdeling over tid.

< Forrige | Indhold | Næste >

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Ny arbejdsdeling mellem A-kasser og jobcentre

I "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" af 24. juni 2022, er Regeringen sammen med øvrige partier blevet enige om at give flere opgaver til A-kasserne på bekostning af Jobcentrene. Endvidere er det aftalt at Jobcentrene fremover skal have mere fokus på målrettede tilbud til ledige. Læs mere...