< Forrige | Indhold | Næste >

For at få et samlet billede af, hvordan det kønsopdelte arbejdsmarked har udviklet sig i de seneste to årtier, har vi beregnet segregeringsindeks for job for henholdsvis 1994, 2003 og 2013. Til dette formål anvender vi også her det såkaldte ID-indeks.

TABEL 5.9

Grad af segregering af job, baseret på ID-indeks i 1994, 2003 og 2013 (i procent), samt ændringer heri i perioderne 1994-2003, 2003-2013 og 1994-2013 (i procentpoint).

Anm.: Opdelingen i job er baseret på en kombination af branche (standardgruppering med 111 brancher) og arbejds- funktion, grupperet i tre niveauer svarende til 333 job i hvert af de tre år.

Beregninger for 2013 viser, at 43 pct. af det ene køn skal skifte job, hvis kvinder og mænds fordeling på job bliver den samme, se tabel 5.9. Det tilsvarende tal for 1994 er 49 pct., dvs. at beregningerne tyder på, at kønsopdelingen, opgjort på jobniveau, er blevet reduceret med 6 procentpoint i løbet af de seneste to årtier. Beregningerne indikerer endvidere, at ændringen primært har fundet sted i den seneste tiårsperiode, dvs. fra 2003 til 2013. Beregninger af det såkaldte IP-indeks viser tilsvarende udviklingstræk.

TABEL 5.10

Dekomponering af grad af segregering af job, baseret på ID-indeks for job i hhv. kønsratio-, strukturel og residual komponent. Særskilt for perioderne 1994-2003, 2003-2013 og 1994-2013. Procentpoint.

Anm.: Opdelingen i job er baseret på en kombination af branche (standardgruppering med 111 brancher) og arbejds- funktion, grupperet i tre niveauer svarende til 333 job i hvert af de tre år.

Som for branche dekomponerer vi de beregnede forskelle i ID-indeksene for job i henholdsvis en kønsratio-, en strukturel og en residualkomponent. Vi finder for de to årtier som helhed (1994-2013), at kønsratio-komponenten spiller en større rolle end den strukturelle komponent. Kønsratio-komponenten står således for en ændring på knap 4 procentpoint, mens den strukturelle komponent kun står for det halve, nemlig knap 2 procentpoint, se tabel 5.10. Denne forskel genfinder vi for perioden 2003-2013, mens forskellen på betydningen af de to komponenter er endnu større i perioden 1994-2003. Resultaterne tyder dermed på – i modsætning til, hvad vi finder, når vi alene ser på branche – at det danske arbejdsmarked er blevet mindre kønsopdelt i løbet af de seneste to årtier.

Baseret på detaljerede selvrapporterede oplysninger om arbejdsfunktioner fra ”the European Labour Force Survey” (på dansk ”Arbejdskraftundersøgelsen”) finder Bettio & Verashchagina (2009) tilsvarende, at kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er reduceret fra 1992 til 2007, samt at kønsratio-komponenten betyder mest. Disse resultater afskiller sig dog fra vore resultater ved, at Bettio & Verashchagina (2009) finder en markant større reduktion i segregeringen i Danmark: Ifølge deres opgørelse er ID-indekset faldet med knap 8 procentpoint, og heraf står kønsratio-komponenten for stort set hele ændringen. Sammenligningen skal dog i sagens natur tages med det forbehold, at Bettio & Verashchagina (2009) dels tager udgangspunkt i en kortere undersøgelsesperiode, dels baserer deres opgørelse på detaljerede selvrapporterede oplysninger om arbejdsfunktioner, mens vi tager afsæt i oplysninger om ”job”, baseret på registerdata.

Vi fandt ovenfor, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i kønsopdelingen på brancher i løbet af de seneste to årtier i Danmark. Dette taler for, at den reduktion i kønsopdelingen, vi finder, når vi tager afsæt i job – altså kombinationer af brancher og arbejdsfunktioner – primært vedrører forskydninger mellem de undersøgte arbejdsfunktioner. Det opgjorte ID-indeks tager ganske vist som nævnt ikke højde for hierarkiet af arbejdsfunktioner. Den beskrivende gennemgang ovenfor, baseret på dette hierarki, bestyrker imidlertid opfattelsen af, at den vertikale kønsopdeling er blevet reduceret i løbet af de seneste to årtier.

Vores (forsigtige) vurdering vedrørende udviklingen i den vertikale kønsopdeling er helt eller delvist i tråd med resultater af tidligere danske studier af det kønsopdelte arbejdsmarked. Holt m.fl. (2006) konkluderer, at der ikke er sket ændringer i den vertikale kønsopdeling i perioden 1992-2002, hvor vores opgørelse tyder på, at forbedringerne er relativt mindst. Og i lighed med vores resultater finder Emerek & Holt (2008), med afsæt i data for perioden 1997-2006, at der i løbet af perioden er sket ændringer i stillingshierarkiet inden for brancher.

Der tegner sig samlet set et billede af, at mens ændringerne i den horisontale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked i løbet af de seneste to årtier er meget begrænsede, er den vertikale opdeling blevet mindre. En af forklaringerne på udviklingen kan formentlig bl.a. findes i kønsopdelingen i uddannelsessystemet.

< Forrige | Indhold | Næste >

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Ny arbejdsdeling mellem A-kasser og jobcentre

I "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" af 24. juni 2022, er Regeringen sammen med øvrige partier blevet enige om at give flere opgaver til A-kasserne på bekostning af Jobcentrene. Endvidere er det aftalt at Jobcentrene fremover skal have mere fokus på målrettede tilbud til ledige. Læs mere...