< Forrige | Indhold | Næste >

Med afsæt i segregeringsindeks, opgjort på brancheniveau, ser vi på egentlige mål for, hvordan den horisontale kønsopdeling har udviklet sig i den undersøgte periode. Segregeringsindeks for branche giver således populært sagt en talmæssig værdi for, hvor stor en andel af det ene køn, der skal skifte branche, for at fordelingen af de to køn bliver den samme. Jo højere værdi af indekset, desto mere segregeret er arbejdsmarkedet. Indeksene, der her er opgjort med udgangspunkt i en opdeling af brancher, baseret på standardgrupperinger med henholdsvis 27 og 111 brancher, er beregnet for henholdsvis 1993, 2003 og 2013.

Vi fokuserer på resultater, baseret på det såkaldte ID-indeks, der antager den mindste værdi, 0 pct., når kvinder og mænds fordeling på fx brancher er helt ens, dvs. ingen kønssegregering, og antager den største værdi, 100 pct., når kvinder og mænds fordeling er helt forskellig, dvs. at der er total kønssegregering.

De beregnede ID-indeks for 2013 viser, at 36,5-41,2 pct. (afhængigt af detaljeringsgraden af den anvendte brancheoplysning) af det ene køn skal skifte branche, for at kvinder og mænds fordeling på branche bliver den samme, se tabel 5.4. Segregeringen er størst, når den mest detaljerede branchegruppering anvendes. Dette skyldes, at en mere detaljeret gruppering af branche bringer os tættere på, hvad den enkelte rent faktisk laver. Jo tættere vi kommer på, hvad mænd og kvinder rent faktisk laver, desto mere segregeret er arbejdsmarkedet.

TABEL 5.4

Grad af segregering af brancher, baseret på ID-indeks i 1993, 2003 og 2013 (i procent) samt ændringer heri i perioderne 1993-2003, 2003-2013 og 1993-2013 (procentpoint).

Beregningerne viser endvidere, at værdierne af disse indeks kun er marginalt højere (36,9-43,0 pct.) i 1993. Beregningerne peger med andre ord på, at kravene til, hvor mange af det ene køn, der skal skifte branche for at opnå en ligelig kønsfordeling, kun er reduceret med i størrelsesordenen 0,4-1,9 procentpoint. Beregningerne viser endvidere – uanset hvilken af de to branchegrupperinger, der ligger til grund for beregningerne – at den relativt begrænsede reduktion i løbet af de seneste to årtier i lidt større udstrækning har fundet sted i perioden 2003-2013 end i perioden 1993-2013. Beregninger af det såkaldte IP-indeks viser tilsvarende udviklingstræk.

Opgørelserne af de to indeks giver som udgangspunkt ikke et billede af, om den skitserede udvikling primært afspejler ændringer i kønsfordelingen inden for eller mellem brancher, jf. diskussionen heraf ovenfor. Det er imidlertid muligt at dekomponere de beregnede forskelle i ID-indeksene mellem to år i tre komponenter:

1. En strukturel komponent, der fanger den del af forskellen, der skyldes ændringer i strukturen på arbejdsmarkedet mellem de to år, fx at nogle stærkt mandedominerede brancher er blevet antalsmæssigt mindre i den mellemliggende periode, mens antallet af ansatte i de kønsblandede brancher er vokset.

2. En kønsratio-komponent, der fanger den del af forskellen, der skyldes reelle ændringer i kønsbalancen mellem de to år, fx hvis kønssammensætningen i udvalgte brancher er blevet mere ligelig i den mellemliggende periode.

3. En residual komponent, dvs. et restled, som angiver den ”uforklarede” del, der her består af den del af ændringen, som kan forklares af en kombination af strukturelle ændringer og ændringer i kønssammensætningen mellem de to år.

Ser vi først på fordelingen på de tre komponenter i de to årtier som helhed (1993-2013), baseret på henholdsvis 27 og 111 brancher, finder vi i begge tilfælde, at den strukturelle komponent betyder mere end kønsratio-komponenten, se tabel 5.5. Med andre ord: Ud over at faldet i ID-indekset over tid er meget begrænset, skyldes dette fald især en forskydning i beskæftigelsen mellem brancher i retning af mere kønsblandede brancher snarere end egentlige ændringer i kønsbalancen inden for brancher – sidstnævnte stemmer overens med resultaterne ovenfor, hvad angår udviklingen i kønsfordelingen inden for sektorer og brancher over tid.

Ser vi på de to tiårsperioder hver for sig (1993-2003 og 2003-2013), finder vi, at resultaterne for den seneste tiårsperiode – i lighed med resultaterne for perioden som helhed – viser, at den strukturelle komponent betyder relativt mest. I den første tiårsperiode gør det om- vendte sig gældende, dvs. at der her faktisk ser ud til at være sket en ændring i retning af mere ligelig kønsfordeling inden for brancher – en ændring, der dog er af yderst begrænset størrelsesorden.

Resultaterne viser således alt i alt, at ændringerne i den horisontale kønsopdeling i løbet af de seneste to årtier er meget begrænset. Resultatet stemmer overens med tilsvarende resultater for Danmark i Holt m.fl. (2006) for perioden 1992-2002 og i Emerek & Holt (2008) for perioden 1997-2006.

TABEL 5.5

Dekomponering af grad af segregering af brancher, baseret på ID-indeks i hhv. kønsratio-, strukturel og residual komponent. Særskilt for perioderne 1993-2003, 2003-2013 og 1993-2013 og for hhv. 27 og 111 brancher. Procentpoint.

< Forrige | Indhold | Næste >

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Ny arbejdsdeling mellem A-kasser og jobcentre

I "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" af 24. juni 2022, er Regeringen sammen med øvrige partier blevet enige om at give flere opgaver til A-kasserne på bekostning af Jobcentrene. Endvidere er det aftalt at Jobcentrene fremover skal have mere fokus på målrettede tilbud til ledige. Læs mere...