De gule fagforeninger
De 5 "gule" fagforeninger
Du har måske hørt om de såkaldte "gule" fagforeninger. De gule fagforeninger er politisk uafhængige lønmodtagerorganisationer, som står uden for de traditionelle hovedorganisationer, Fagbevægelsens Hovedorganisation og AC.
De omfatter Det Faglige Hus, FRIE, Business Danmark, Krifa og ASE.
De "gule" fagforeninger tilbyder A-kasse med billig fagforening
"De gule" tilbyder alle både A-kasse og fagforening. Dog undtaget Business Danmark der kun er en fagforening.
Du kan vælge mellem kun at købe A-kasse, kun fagforening eller hvad de fleste gør en pakke bestående af både A-kasse og fagforening.
A-kasser.dk har i 2026 lavet en undersøgelse af hvor du får mest værdi for pengene, hvis du overvejer at købe A-kasse med billig fagforening i en af "de gule".
Vorres konklusion er at medlemskab af Det Faglige Hus til ialt 597 kr. pr mdr. giver mest værdi.
Hvad får du med de billigste medlemskaber i "de gule" (fordele)
- fuld A-kasse dækning og dermed ret til dagpenge, som i enhver anden A-kasse
- fuld juridisk hjælp vedr. dit ansættelsesforhold, herunder juridisk rådgivning ifm. ansættelse og afskedigelse. De 4 store "gule fagforeninger" har efterhånden så mange medlemmer, som f.eks. "Det Faglige Hus" (over 200.000 medlemmer) og Krifa (ca. 108.000 medlemmer i deres fagforening), at de også har ansat stadig flere jurister og rådgivere. Derfor så vil du givetvis få en ganske udemærket juridisk rådgivning og hjælp iøvrigt, som i mange tilfælde er på højde med eller endda bedre end i de traditionelle FH-fagforeninger.
- Er du ansat i en virksomhed hvor der gælder en overenskomst, er du omfattet af den uanset hvilken fagforening (gul eller ej), du vælger at være medlem af.
- Konfliktstøtte i tilfælde af strejke eller lockout, er kun muligt hvis du er medlem af Det Faglige Hus eller Krifa.
Alle "de gule" står udenfor det traditionelle overenskomstsystem med overenskomstforhandlinger og strejkeret. Så udgangspunktet for medlemmer af "gule fagforeninger" er at de ikke strejker, men skal arbejde under en evt. konflikt og modtage løn som normalt.
Dog siger Det Faglige Hus og Krifa at hvis det ikke er muligt at arbejde, vil du få udbetalt konfklitstøtte (svarende til dagpengesatsen).
ASE og Frie udbetaler ikke konfliktstøtte.
Hvad får du ikke med de billigste medlemskaber i "de gule" (ulemper)
- For alle "de gule" gælder at de ved tvister med din arbejdsgiver ikke kan bruge Faglig voldgift eller "Arbejdsretten", men er tvunget til at bruge det meget langsommere almindelige retssystem ved de almindelige domstole.
- Du kan ikke gøre brug af tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen
Ingen karensperiode i ASE, KRIFA og Det Faglige Hus
Når man melder sig ind i en fagforening, skal man som hovedregel have været medlem i et stykke tid før man kan gøre brug af faglig og juridisk bistand.
Det gælder dog ikke i "de gule fagforeninger" Det Faglige Hus, ASE og Krifa, hvor man kan få hjælp fra første dag.
Det betyder at du kan få hjælp hvis sagen/problemet er opstået efter indmeldelse.
FRIE har en karensperiode på 1 uge, hvilket betyder at i FRIE skal sagen/problemet være opstået efter udløb af karensperioden på 1 uge før du har ret til hjælp.
Skifter du fra en anden fagforening, hvor du har betalt kontingent de seneste 3 måneder, vil du dog heller ikke have nogen karensperiode i FRIE.
Ønsker du kun A-kasse, er der ingen grund til at vælge en af de "gule"
Kendetegnende for de "gule" fagforeninger er at de tilbyder en pakkeløsning bestående af A-kasse med billig fagforening oven i.
Fagforeningskontingentet er væsentligt billigere - ofte flere hundrede kroner om måneden - end i de traditionelle FH-fagforeninger, men til gengæld er A-kasse medlemskabet som de "gule" tilbyder som en del af deres pakke ikke blandt de billigste.
Ønsker du kun A-kasse medlemskab anbefales du derfor at vælge en af de billige "tværfaglige" A-kasser.
Sammenligning af "de gule"
I tabellen neden for kan du se priser for de forskellige typer af medlemskab - kun A-kasse eller A-kasse med fagforening.
Det Faglige Hus har i 2026 vundet vores undersøgelse "Mest værdi for pengene".
| A-kasse | Optager | A-kasse pr.mdr. | Har kontor i følgende byer | A-kasse+ fagforening pr. mdr. | Medlemsudv. 2025/ medlemmer pr. 1/1-2026 | Online indmeldelse |
|---|---|---|---|---|---|---|
| DFH A-kasse | Alle | 528 | 9 byer, bl.a. Esbjerg, Aarhus, Brøndby. Se kort | 597 Gratis fagforening de første 6 mdr. (set 27/5). | 2,2% 195.529 | (annoncelink) Bliv medlem om DFH A-kasse |
| Ase A-kasse | Alle | 560 | København + mødesteder efter aftale i hele landet. Se kort | 634 (ASE Lønmodtager) 669 (ASE Selvstændig) | -1,4% 131.959 | (annoncelink) Bliv medlem om ASE A-kasse |
| A-kassen Frie | Alle | 555 | Odense + mødesteder efter aftale | 704 | 11,3% 46.209 | om Frie |
| Krifa A-kasse | Alle | 556 | 14 byer, bl.a. København, Aarhus, Aalborg, Odense | 706 | -2,9% 136.684 | om Krifa |
- A-kasse oversigt (forside) →
Spar penge på fagforening
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Danmark har færrest langtidsledige i EU
En ny opgørelse viser at Danmark er det land i EU der har færrest langtidsledige (med en ledighed over 24 mdr). Se undersøgelse.
Stor forskel i ledighed blandt nyuddannede
En ny opgørelse viser stor forskel i ledighed blandt dimittender med en lang videregående uddannelse. Se undersøgelse.
Mere fleksibelt kontaktforløb fra 1. juli 2026
Som led i beskæftigelsesreformen bliver kontaktforløbet for ledige tæt på arbejdsmarkedet fra 1. juli mere fleksibelt. Det giver kommuner og a-kasser bedre mulighed for at tilrettelægge den enkelte persons forløb og vælge de indsatser, der giver bedst mening.
Stigning i ledigheden på 800 fuldtidspersoner i maj 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i maj 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 400 fuldtidspersoner fra april til maj 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 400 fuldtidspersoner.
EU på vej med opdatering af regler om koordination af social sikring
Reglerne om koordinering af social sikring (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse), når en person arbejder i et andet EU-land end sit hjemland er på vej til at blive opdateret.
Se alle nyheder