A-kasse

Dagpenge
tillæg

Mere i dagpenge de første 3 måneder

Hvis du opfylder nogle betingelser, kan du få et tillæg til din normale dagpengesats i de første 3 måneders ledighed. Det kaldes beskæftigelsestillæg.

Der vil være tale om at den maksimale dagpengesats forhøjes fra 20.359 kr. op til 24.199 kr. i de første 3 måneder. Dermed kan man få et tillæg på op til kr. 3.840 om måneden.

A-kassen vil beregne en individuel dagpengesats for dig, og størrelsen af tillægget afhænger af din hidtidige indkomst.

Man skal have haft en gennemsnitlig indkomst på kr. 24.590 pr. måned for at få én krone i tillæg. Har din indkomst været under kr. 24.588 pr. måned kan du ikke få tillægget.
For at kunne få det fulde tillæg på 3.840 kroner pr. måned kræver det, at du har haft en gennemsnitlig månedlig arbejdsindkomst på mindst 29.225 kroner.

Eksempel (2024-satser):
Et medlem har haft en gennemsnitlig månedlig arbejdsindkomst på 27.500 kroner.
Når A-kassen skal beregne dagpengesatsen fratrækker de først AM-bidrag på 8% - det efterlader 25.300 kr.
Heraf kan man maksimalt få 90%, hvilket giver 22.770 kr.

Medlemmet vil i de første 3 måneder få kr. 22.770 om måneden i dagpenge. Efter 3 måneders ledighed vil medlemmet få kr. 20.359 om måneden.

Betingelser for at kunne få beskæftigelsestillæg

For at være berettiget til tillægget, skal du opfylde alle følgende tre krav:

  • Medlemskrav: have været medlem af en A-kasse uafbrudt de seneste 4 år forud for indplaceringen i dagpengeperioden.
    Man kan godt have skiftet medlemstype fra f.eks. studerende til dimittend og man kan godt have skiftet A-kasse i den 4-årige periode. Det afgørende er, at der tidsmæssigt ikke må være huller i medlemsskabsperioden.
  • Beskæftigelseskrav: Hvis du er nyledig og har fået dagpengeret ved at opfylde indkomstkravet, skal du opfylde et "dobbelt" indkomstkrav for også at kunne få tillægget.
    Det betyder at du inden for de seneste 3 år skal have haft en indkomst på kr. 526.464 kr. (totalt set). Som der gælder ved opfyldelse af indkomstkravet for selve dagpengeretten, kan der ved opfyldelse af det "dobbelte" indkomstkrav maksimalt medregnes kr. 21.936 pr. måned.

    Hvis du har (gen)optjent ret til en ny dagpengeperiode ved at opfylde kravet om arbejdstimer inden for de sidste 3 år, skal du opfylde et "dobbelt" timekrav for også at kunne få tillægget.
    Det betyder at du skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret inden for de sidste 3 år forud for ledigheden.
  • Kan få beregnet maksimal dagpengesats: Du skal have haft en lønindkomst som gør at du kan få beregnet en dagpengesats der overstiger 100% af den maksimale dagpengesats.

Også selvstændige kan få beskæftigelsestillægget

For at kunne få tillægget de første 3 måneder af ledigheden, skal du som selvstændig også have været uafbrudt medlem af en A-kasse i 4 år, samt opfylde et "dobbelt" indkomstkrav. Se vores sektion for selvstændige for at se hvordan du opfylder indkomstkravet som selvstændig og hvordan din dagpengesats beregnes.

Har du kun indtægt fra selvstændig virksomhed, skal du for at kunne få det maksimale beskæftigelsestillæg have haft en gennemsnitlig årlig indkomst på mindst 350.700 kr. (2024-tal) i de to bedste af de seneste 5 års afsluttede indkomstår.

Ikke brugte timer med tillæg kan gemmes

Ikke brugte timer med ret til beskæftigelsestillægget kan videreføres til en eventuel ny dagpengeperiode inden for en periode på 3 år, hvis der ikke er optjent en ny 3 måneders ret til beskæftigelsestillægget.
Dog vil der skulle ske en ny beregning af dagpengesatsen ved eventuel genindplacering.

Den overførte ret til timer med beskæftigelsestillægget beregningsmæssigt kan dermed være højere eller lavere end beregningen ved tildelingen af beskæftigelsestillægget.

Den 3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med beskæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:

  • sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
  • perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
  • perioder med støtte efter lov om social service til pas-ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
  • perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Hovedemner om dagpenge

Beregning af dagpengesats Din dagpengesats beregnes på baggrund af de "bedste 12 måneder" inden for de sidste 24 måneder. Du kan dog højest få den maksimale dagpengesats.
2-årig dagpengeperiode En ledig kan få dagpenge i 2 år (3.848 timer). De 3.848 timer skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Forlæng dagpengeperiode med arbejde Ledige har mulighed for at anvende beskæftigelsestimer i løbet af dagpengeperioden til en forlængelse af dagpengeperioden.
Forbrug af dagpengeretten er timebaseret Man bruger kun af sine dagpenge, for de timer, hvor man faktisk har modtaget dagpenge.
Krav for at kunne få dagpenge Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 263.232 inden for de sidste 3 år. Læs mere...
§
Selvforskyldt ledighed Opsiger man et arbejde uden en gyldig grund, eller bliver man afskediget af en grund, der væsentligst skyldes en selv, vil man få 3 ugers karantæne med dagpenge. Læs mere...

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere

Ny familiefagforening fra ASE

Nyhed fra ASE: Fagforening for hele familien for 99 kr./md.
læs mere

Du kan nu holder møder med din A-kasse som telefon- eller videomøder

Nu kan du holde møder med A-kassen som video- eller telefon-møder..
læs mere