Medlem

Fagforening
A-kasse

Beskæftigelsesrådet foreslår initiativer til bekæmpelse af mangel på kvalificeret arbejdskraft

Af Arbejdsmarked team

Nøgleord Videregående uddannelse, Beskæftigelsen

Beskæftigelsesrådet har den 4. oktober 2017 fremsendt konkrete forslag til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, til bekæmpelse af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Initiativer til at udløse jobpotentiale

Det danske arbejdsmarked er inde i en positiv udvikling med stigende beskæftigelse og en faldende ledighed for de fleste grupper. Samtidig ser virksomhederne i stigende omfang, at manglen på medarbejdere er en produktionsbegrænsende faktor.

En styrket indsats for at afhjælpe manglen bør ifølge Beskæftigelsesrådet tage afsæt i efterspørgslen efter arbejdskraft på arbejdsmarkedet og vil iflg. Beskæftigelserådet bidrage mest, hvis den koncentreres om grupper, som fylder meget blandt personer, som ikke har job.

Derfor foreslår Beskæftigelsesrådet at der tages politiske initiativer inden for følgende områder:

  1. Dimittendledigheden skal bringes ned
  2. Løft i opkvalificeringen af ledige
  3. Styrket indsats for at inkludere flere på kanten af arbejdsmarkedet
  4. Flere gode år på arbejdsmarkedet.

Dimittendledigheden skal bringes ned

Ledigheden er ikke ligeligt fordelt i Danmark. Det indebærer, at der i visse dele af landet er en højere ledighed, mens andre dele af Danmark mangler arbejdskraft særligt inden for visse brancher. Mobiliteten fagligt og geografisk skal sikres, så det bliver mere sandsynligt for virksomheder over alt i landet at rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Der er en særlig udfordring med et stigende antal nyuddannede ledige. Den gruppe er især koncentreret i byer med mange uddannelsesinstitutioner.

Dimitterer du snart?

Læs artikel om A-kasse og se vores guide

De nuværende tre trainee-ordninger evalueres omkring deres udløb i ultimo 2018. Det indebærer såfremt det efterfølgende besluttes at videreføre ordningerne, at kontinuiteten i indsatsen er i risiko for at mistes, herunder partnerskaber med private virksomheder mv.

Beskæftigelsesrådet foreslår derfor at følgende initiativer tages:

  • Dimittenders muligheder for at tage job i andre regioner og inden for bredere fagområder styrkes. Der skal tages initiativ til tværkommunale samarbejder, som inden for rammerne af de eksisterende tværkommunale rekrutteringsfælleskaber binder jobcentre i uddannelsesbyerne sammen med jobcentre i yder- og landkommuner. STAR stiller et analytisk fundament til rådighed, så det bliver muligt at kontakte virksomheder med den største sandsynlighed for efterfølgende rekruttering.
  • Mobilitetsfremmende ydelser bør genindføres i en nytænkt form.
  • De nuværende tre trainee-ordninger forlænges midlertidigt i op til 3 måneder ind til, der foreligger en evaluering og en politisk stillingtagen til, om ordningerne eventuelt skal videreføres.
  • Der etableres et nationalt supplement til de regionale positivlister med korte jobrettede opkvalificeringsforløb, som tager sigte på at understøtte lediges mobilitet på tværs af De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)'s områder. Listen udarbejdes så ledige fra et RAR-område kan få mulighed for at tage kurser, som retter sig i mod mangel på arbejdskraft i et andet RAR-område. Positivlisten fastsættes på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og analyse af jobopslag samt efter inddragelse af Beskæftigelsesrådet.

Om Beskæftigelsesrådets anbefalinger på de øvrige 3 ovenfor nævnte områder henvises til det fulde forslag.