Du er her: A-kasser (.dk) Love om A-kasse og dagpenge Vejledning til bekendtgørelse om rådighed kapitel 5-7

Vejledning om rådighed (A-kasse og dagpengeret)

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Vejledningen giver en bedre forståelse af rettigheder og pligter for et A-kasse medlem i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er en af betingelserne man skal opfylde for at kunne få dagpenge.

Dette er en vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed (fortsat)

Kapitel 5

Forbehold af arbejdskraft
Til § 27
Sæsonarbejde kan være arbejde, som er betinget af årstiderne. Det kan også være arbejde, hvor der på grund af arbejdets karakter hvert år er en eller flere perioder uden løn.

Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet arbejdsfri perioder i disse ansættelsesforhold typisk vil være forudsigelige.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Der kan være tilfælde, hvor et medlem får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men ikke arbejder hele året. A-kassen skal da undersøge, om medlemmet derved har begrænset sin rådighed for en bestemt arbejdsplads eller en bestemt arbejdsgiver.

Som eksempel på forbehold af arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads kan nævnes arbejde inden for undervisningssektoren.

Ved vurderingen af om arbejdet er omfattet af § 27 indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde. Der skal også indgå oplysninger om, hvorvidt medlemmet har haft sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Til § 28
Begrundelsen for rådighedsvurderingen efter § 28 er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked.

A-kassen skal ved rådighedsvurderingen lægge afgørende vægt på, om medlemmet har søgt helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et arbejde omfattet af § 28 har opsagt et helårsarbejde eller er ophørt med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Medlemmet står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året, mens medlemmet har haft sæsonarbejde. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Vurderingen skal først foretages, hvis medlemmet i flere år i træk har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Der henvises til vejledningen til §§ 35, 39, stk. 2, og 40.

Særligt om lønmodtagerarbejde i nærtståendes virksomhed
Der kan være tvivl om rådigheden, hvis et medlem anses som lønmodtager, og medlemmet bliver helt eller delvist ledig fra arbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren, skal følgende indgå i vurderingen af medlemmets rådighed: karakteren af medlemmets hidtidige arbejde i virksomheden, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser.

Det samme gælder, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledig fra lønarbejde i en selvstændig virksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre.

Kapitel 6

Manglende rådighed efter et afslag eller et ophør
Til § 29
Ved afslag på eller ophør i arbejde eller tilbud og ved afslag på medvirken til udarbejdelse eller revision af en jobplan skal a-kassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig.

Er medlemmet selvforskyldt ledig, får medlemmet en sanktion, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. A-kassen skal være opmærksom på, at en effektiv karantæne ikke kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge. En eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed kan derfor først afvikles, når medlemmet igen har ret til dagpenge.

§ 29 omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 29, stk. 1, gælder bestemmelsen fx i tilfælde, hvor et medlem afslår et arbejde som pågældende er henvist til, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Der skal være egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Særligt om flytning på grund af ægtefællens forhold
Medlemmet kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Har medlemmet fået en karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet.

Særligt om arbejdssøgning i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/04
Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde eller et tilbud med henblik på at rejse til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde i 3 måneder efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/04, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet er rejst.

Særligt om uddannelse
Det er afgørende, om der er årsagssammenhæng. Har medlemmet fx opsagt et arbejde for at påbegynde uddannelse, er medlemmet omfattet af bestemmelsen og skal udelukkes fra dagpenge.

Udelukkelse fra dagpenge forudsætter ikke, at medlemmet på afslags- eller opsigelsestidspunktet er optaget på en uddannelse.

Hvis a-kassen ved et medlems afslag eller ophør finder ud af, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal den undersøge om afslaget eller ophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Dette gælder uanset begrundelsen for afslaget eller ophøret. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter et ophør begynder på en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan a-kassen fx indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt om optagelse på uddannelsen.

Til § 29, stk. 2
Er det ikke muligt at dokumentere, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, er en tro- og loveerklæring fra medlemmet tilstrækkelig.

Særligt for så vidt angår begyndelse af uddannelse bemærkes, at forudsætningen for afslaget eller ophøret ikke er bortfaldet, når medlemmet begynder på uddannelsen. Medlemmet kan således ikke få dagpenge under uddannelsen. Dette gælder også, selvom medlemmet begynder på en uddannelse, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 30, stk. 2, og § 31.

Kapitel 7

Uddannelse
A-kassen skal før udbetaling af dagpenge sikre sig, at et medlem under uddannelse er aktivt arbejdssøgende. Især hvis et medlem deltager i flere uddannelser samtidig, kan det være nødvendigt at give medlemmet en frist til gennem jobsøgning at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Deltagelse i uddannelse
Til § 30, stk. 1
Hvis et medlem ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet ikke for at deltage i uddannelse.

Hvis et medlem uddanner sig uden at være tilmeldt en uddannelsesinstitution, fx ved at skrive på en afhandling, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering.

Hvis et medlem er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet for at deltage i uddannelse, medmindre medlemmet har fået orlov fra uddannelsen.

Hvis et medlem har tilmeldt sig eksamen som såkaldt »privatist«, dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning, anses medlemmet for at deltage i uddannelse fra det tidspunkt, medlemmet har tilmeldt sig eksamen.

Til § 30, stk. 2
En undervisningstime skal forstås som en undervisningslektion, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om uddannelsen kan følges med dagpenge.

Hvis et medlem deltager i fjernundervisning, skal a-kassen undersøge, hvor mange timers undervisning et traditionelt forløb ville vare. Dette skal lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet kan deltage i undervisningen med dagpenge.

Til § 30, stk. 2, nr. 1
Uddannelse, der ikke giver ret til SU
Udbydes et forløb med 20 timer eller derover om ugen, kan et medlem ikke deltage i uddannelsen med ret til dagpenge.

Der er ret til dagpenge, hvis der undervises under 20 timer i hver uge. Hvis et forløb lægges til rette på en sådan måde, at der er en fast, regelmæssig overskridelse af timebegrænsningen, er der en formodning for, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis der i forløbet derimod undtagelsesvist er enkelte uger med 20 timers undervisning eller derover, fx fordi den normale undervisning suppleres med et weekendseminar eller en temaaften, kan retten til dagpenge bevares under uddannelsen som sådan. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i den uge, hvor der undervises i 20 timer eller mere.

I tilfælde, hvor et sammenhængende kursus tidsmæssigt er delt op i adskilte forløb eller moduler, og hvor undervisningen i alle eller flere af modulerne er på 20 timer pr. uge eller mere, vil der dog kunne udbetales dagpenge for de uger, hvor der ikke er undervisning, når der er mindst 4 uger mellem de enkelte moduler, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Der er ikke ret til dagpenge i de uger, hvor undervisningen foregår. Det gælder også selv om undervisningen i enkelte af modulerne er på under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis uddannelsen giver ret til SU som heltidsuddannelse, selvom medlemmets undervisning er under 20 timer om ugen.

Eksempler på uddannelser, der ikke giver ret til SU og derfor kan følges under 20 timer om ugen med ret til dagpenge, er meritlærer- og meritpædagoguddannelsen, merkonomuddannelsen, HD-studiet, MBA og MPA.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet deltager i en ph.d.-uddannelse, der er omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, medmindre medlemmet forud for den 2. januar 2017 har fået dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, som gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. Der henvises til § 30, stk. 5, og § 42, stk. 4.

Til § 30, stk. 2, nr. 2
HF-enkeltfag og lign.
Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHx) og højere teknisk eksamen (HTx).

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet får SU.

Til § 30, stk. 2, nr. 3
Folkeskoleundervisning
Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen giver ret til videre uddannelse svarende til, hvad der opnås ved folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke er meget forskelligt fra forløbet i folkeskolen. Undervisning udbudt efter §§ 4 og 5 i AVU-loven svarer også til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin. Undervisning udbudt efter lov om forberedende voksenuddannelse svarer også til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Ret til dagpenge kan også bevares under kurser for ordblinde og kurser i dansk for indvandrere.

Til § 30, stk. 2, nr. 4
Aftenskoleundervisning og lign.
Der skal være tale om traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som fx engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede forløb, som ikke er kompetencegivende, og at der ydes støtte efter folkeoplysningsloven.

Endvidere kan weekend-kurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor.

Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er fx tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer.

Til § 30, stk. 2, nr. 5
Undervisning på op til 2 uger, der styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet
Et medlem kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare sin ret til dagpenge, hvis flere kurser af kortere varighed stykkes sammen til et forløb på mere end 2 uger. Det er altså en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korte kurser.

Det er muligt at følge et kursus arrangeret af a-kassen, medlemmets egen organisation, jobcenteret eller anden aktør med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan også følge kurser arrangeret af en anden a-kasse eller faglig organisation. Det er en forudsætning, at medlemmets a-kasse finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke indgår som led i »Min Plan«, og hvorunder medlemmet modtager dagpenge, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Kombination
Der kan udbetales dagpenge, selvom medlemmet kombinerer uddannelse efter § 30, stk. 2, nr. 1 til 5.

Til § 30, stk. 2, nr. 6
Åben uddannelse
Unge under 30 år kan deltage i åben uddannelse og uddannelse efter lov om universiteter inden for de første 3 måneders sammenlagt ledighed. 30- til 49-årige kan deltage inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, og medlemmer, der er fyldt 50 år, kan deltage inden for de første 3 måneders sammenlagt ledighed.

Det er på denne måde muligt for et medlem, der har taget en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, at ajourføre og vedligeholde sine faglige kvalifikationer.

Det er ikke muligt for et medlem at følge eller begynde på kurser, der kan være led i en ny uddannelse for medlemmet. Fx kan en cand.mag. i engelsk og tysk ikke tage et kursus, som kan være led i et sidefag i fransk.

Undervisningen må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Dette gælder også, hvis undervisningen ligger i weekenden.

Hvis et studenterårsværk fx svarer til undervisning i 24 timer om ugen, må undervisningen højst udgøre 8 timer i hver enkelt uge. Hvis der i undervisningsforløbet forekommer 1 uge med mere end 8 timer, kan medlemmet ikke bevare retten til dagpenge efter denne undtagelsesbestemmelse.

Kombination
Et medlem kan kombinere åben uddannelse med aftenskoleundervisning og kurser på op til 2 uger efter nr. 5.

Til § 30, stk. 2, nr. 7
Højskoleforløb for under 25-årige
Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i skoleforløbet. Under forløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge.

Hvis medlemmet fx fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 1 måned, kan medlemmet ikke fortsætte med ret til dagpenge.

Kombination
Det er muligt at kombinere undervisningen med aftenskoleundervisning.

Til § 31, stk. 1
Ved opgørelsen af, om kravet om beskæftigelse er opfyldt, tages der udgangspunkt i datoen for tilmeldingen som arbejdssøgende.

Beskæftigelse udført uden for en medlemsperiode kan også regnes med.

Det er ikke muligt at opfylde kravet om beskæftigelse på mindre end 2 år. Det er uden betydning, om der er arbejde i hele perioden.

Til § 31, stk. 2
Det er ikke muligt at få ret til nye 444 henholdsvis 360 timer til samme uddannelse.

Til § 32
Et medlem må ikke have ret til løn i ledighedsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt står til rådighed.

Medlemmet skal have dokumentation fra uddannelsesstedet på, at medlemmet holder orlov. En orlov fra en uddannelse skal kunne anses for at være reel i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Dette vil ved videregående uddannelser fx være tilfældet, hvis orloven er mindst et semester. Hvis orloven er under et semester, skal a-kassen vurdere, om den er reel. Det kan være tilfældet, hvis orloven afskærer medlemmet fra at gå til eksamen ved semestrets udgang.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 07-11-2018