Du er her: A-kasser (.dk) Love om A-kasse og dagpenge Vejledning til bekendtgørelse om rådighed kapitel 3-4

Vejledning om rådighed (A-kasse og dagpengeret)

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Vejledningen giver en bedre forståelse af rettigheder og pligter for et A-kasse medlem i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er en af betingelserne man skal opfylde for at kunne få dagpenge.

Dette er en vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed (fortsat)

Kapitel 3

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer
Dagpenge under de første 14 dages sygdom

Til § 20
Det fremgår af § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag, jf. § 20, stk. 1, og vejledningen hertil.

Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. Ydelsen udbetales for hele dage.

I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, ikke være aktivt jobsøgende og ikke stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Der er således tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at man skal stå til rådighed for at have ret til dagpenge.

Vedrørende afgrænsning af arbejde på nedsat tid henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Til § 20, stk. 1
Medlemmet skal forud for sygdommen være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Medlemmet skal dermed have tilmeldt sig jobcentret før pågældende melder sig syg. Der stilles dog ikke krav til, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge før sygemeldingen.

I perioden med sygdom skal medlemmet dog ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, jf. § 6. Et medlem kan derfor få dagpenge under de første 14 dages sygdom, selv om pågældende ikke er tilmeldt som arbejdssøgende.

Til § 20, stk. 2
Retten til dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen. Medlemmet skal dermed melde sig syg på første sygedag for at kunne få udbetalt dagpenge fra dette tidspunkt.

Medlemmet kan tidligst få dagpenge under sygdom fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen.

Sygemeldingen sker til a-kassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på »Min Side« på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller a-kassen. Sygemeldingen bliver på den måde registreret i det fælles datagrundlag. Sygemeldingen vil dermed ske på tilsvarende vis, som hidtil i medfør af § 35, stk. 3 og 4, i lov om sygedagpenge.

Hvis medlemmet melder sig syg på et senere tidspunkt end første sygedag, kan pågældende først få dagpenge under sygdom fra tidspunktet for sygemeldingen. Medlemmet kan ikke få almindelige dagpenge fra første sygedag til datoen for sygemeldingen, fordi medlemmet ikke kan stå til rådighed, mens pågældende er syg.

Medlemmet kan dog få dagpenge fra første sygedag, hvis der foreligger særlige undskyldende forhold for den manglende sygemelding, jf. § 20, stk. 3.

De 14 dage, som medlemmet kan få dagpenge under sygdom, regnes fra første sygedag, selv om medlemmet først melder sig syg til a-kassen på et senere tidspunkt.

Eksempel:
Et medlem, som bliver syg den 1. august, men som først melder sig syg den 3. august, kan tidligst få udbetalt dagpenge under sygdom fra den 3. august. 14-dagesperioden løber dog fra den 1. august, og medlemmet vil således alene kunne få udbetalt dagpenge under sygdom til og med den 14. august.

Til § 20, stk. 3
Et medlem kan som udgangspunkt ikke få dagpenge under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen.

A-kassen kan dog udbetale dagpenge under sygdom fra første sygedag, selv om medlemmet ikke har meldt sig syg, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmets sygemelding ikke er sket rettidigt.

En fyldestgørende grund kan f.eks. være, at medlemmet af helbredsmæssige årsager, herunder ved hospitalsindlæggelse, ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Det er et krav, at f.eks. hospitalsindlæggelsen er en direkte årsag til, at medlemmet ikke har kunnet melde sig syg rettidigt, og at medlemmet melder sig syg, når det er muligt.

A-kassen skal foretage en konkret vurdering af medlemmets oplysninger om den konkrete grund, som forhindrede sygemeldingen, og om den kan anses for at være fyldestgørende og kan have forhindret medlemmet i at melde sig syg rettidigt.

Til § 20, stk. 4
Det er en betingelse, at medlemmet ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var ramt af sygdom. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis medlemmet ikke var blevet ramt af sygdom – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Et medlem, som får dagpenge under de første 14 dages sygdom, har i perioden med dagpenge under sygdom ikke pligt til at overtage henvist arbejde, søge arbejde, booke samtaler og møde til samtaler og aktiviteter samt deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§ 7-9 og 12-13.

Medlemmet skal således hverken møde til samtaler eller aktiviteter i jobcentret, anden aktør eller a-kassen, jf. § 12, mens pågældende får dagpenge under sygdom. Medlemmet har heller ikke pligt til at møde til og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 20, stk. 5
Det grundlæggende krav om, at et medlem skal have ophold i Danmark for at kunne få dagpenge, kan i særlige tilfælde fraviges i perioden med sygdom.

Det gælder de tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindrer hjemrejsen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ferie, eller hvor medlemmet er til en ansættelsessamtale i udlandet. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette.

Det gælder også i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling i udlandet, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Opholdskravet kan derudover fraviges, når der foreligger andre helt særlige omstændigheder, som bevirker at medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Et medlem kan få dagpenge under de første 14 dages sygdom, hvis årsagen til medlemmets ophold i udlandet er, at medlemmet forud for sygdommen har fået udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004. Det følger af § 4, at disse medlemmer er undtaget fra bopæls- og opholdskravet.

De nærmere retningslinjer for udbetaling af dagpenge i medfør af artikel 64 og artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 fremgår af vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/04.

Da udbetalingen af dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet ellers ville være berettiget til dagpenge, kan der i forbindelse med eksport af dagpenge under jobsøgning i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne kun udbetales dagpenge under sygdom i perioden i PD U2.

Et medlem, som har fået forlænget fristen for tilmelding til jobcenteret i Danmark i tilfælde af sygdom, har dog ret til dagpenge i den periode, a-kassen har forlænget perioden efter bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Medlemmet vil dermed have ret til dagpenge under de første 14 dages sygdom i den periode, hvor a-kassen har forlænget fristen, selv om perioden i PD U2 er udløbet.

Et medlem, som forud for sygdommen får udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004 under arbejdssøgning i et andet EØS-land, er afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, og kan derfor ikke registrere sygefraværet på »Min side« på Jobnet. Medlemmet skal i disse tilfælde kontakte a-kassen.

Mindre intensiv indsats
Til § 21
Reglerne om en mindre intensiv indsats fremgår af kapitel 7 a (§ 21 f) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er et medlem omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis medlemmet kan dokumentere, at medlemmet inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller hvis medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Det er jobcenteret, der vurderer, om et medlem er omfattet af en mindre intensiv indsats.

Selvom medlemmet opfylder betingelserne for at være omfattet af en mindre intensiv indsats, kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte, at medlemmet fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, hvis der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive omfattet af den mindre intensive indsats, der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for medlemmets fagområde, eller det fortsat vil være en fordel for medlemmet at være omfattet af en almindelig indsats.

Puljen til uddannelsesløft - tilbud om en erhvervsuddannelse
Til § 22
Reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft fremgår af § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt arbejdsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Medlemmet skal fortsat stå til rådighed for den aktive indsats i øvrigt, herunder deltage aktivt i tilbuddet og deltage i kontaktforløbet, herunder deltage personligt i samtaler og aktiviteter, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret. Da medlemmet ikke har pligt til at søge job og stå til rådighed for henvist arbejde, skal medlemmet dog ikke rådighedsvurderes, så længe medlemmet deltager i tilbuddet.

Jobrettet uddannelse
Til § 23
Reglerne om et medlems rådighed under jobrettet uddannelse fremgår af § 12 i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning, og der henvises dertil.

Orlov
Til § 24, stk. 1
Der er tale om, at et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra.

Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed, fordi medlemmet vender tilbage fra et ophold i udlandet. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet.

Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, står medlemmet ikke til rådighed.

Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet tager orlov fra arbejdet for at gå på uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 24, stk. 2
Reglen betyder, at medlemmet kun kan få dagpenge, hvis ledighedsperioden er over 4 uger.

Borgerligt ombud mv.
Til § 25
Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse er fx hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv.

Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53. Bestemmelsen omfatter dog hverv, der er nævnt i § 53, stk. 7, nr. 2.

Hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet.

Kapitel 4

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest
Til § 26
En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel, når et ansættelsesforhold er omfattet af en lov eller en kollektiv overenskomst eller aftale, hvorefter der gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

I relation til § 26 anses en arbejdsgiver derfor for at have krav på et opsigelsesvarsel, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansættelsesforhold.

Når der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt (dvs. uden aftale om det modsatte) gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, er retten til supplerende dagpenge derfor betinget af, at der bliver indsendt en frigørelsesattest, der skal være underskrevet af arbejdsgiveren, eller en kontrakt, et ansættelsesbevis eller lignende med den indbyggede frigørelsesattest, jf. § 26, stk. 2, nr. 2, medmindre medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, jf. § 26, stk. 2, nr. 1.

Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag. Ansættelsen regnes for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at medlemmet først begynder i beskæftigelsen på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere.

Hvis medlemmet selv tilrettelægger sit arbejde og ikke har pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter, vil arbejdet være omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1. Dokumentationen herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren eller en ansættelseskontrakt.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel som eksempelvis kirkesanger eller fritidsunderviser, kan som udgangspunkt ikke frit placere sit arbejde. Medlemmet skal derfor have en frigørelsesattest.

5-ugers-fristen løber først fra og med den dag, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis der fx er aftalt en prøvetid, har arbejdsgiveren som udgangspunkt først krav på et opsigelsesvarsel efter den aftalte prøvetid. Under prøvetiden har medlemmet ret til supplerende dagpenge. Når prøvetiden er slut, begynder 5-ugers-fristen at løbe. Hvis a-kassen ikke får dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, inden 5-ugers-fristens udløb, har medlemmet ikke længere ret til supplerende dagpenge. I så fald kan medlemmet først få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen får dokumentationen.

5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb har meddelt, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt bliver sendt til a-kassen. Det er en betingelse, at a-kassen modtager stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation inden for 5-ugers-fristen.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 07-11-2018