Kontingentpriserne for 2017 viser god tendens

Udgivet den 27.12.2016 af A-kasser.dk - Permalink

Kontingentpriserne for 2017 viser en god udvikling for danskerne

Det er således at den del af kontingentet som A-kasserne skal give videre til Staten (forsikringsbidrag+ATP) blev sat op for alle A-kasser med 7 kroner pr. 1. januar 2017.
De fleste A-kasser har hævet deres kontingent med de 7 kroner, men altså fastholdt deres administrationsbidrag på niveauet fra sidste år.

LO A-kasser prøver at bremse medlemsflugt

Det ser ud til at nogle af de traditionelle LO A-kasser har valgt at tage konsekvensen af den markante medlemsflugt de senere år.
De traditionelle LO A-kasser HK og NNF-A har således nedsat kontingentet til 2017 på trods af, som nævnt, at de altså skal videregive 7 kroner mere til Staten af de de får ind fra deres medlemmer.

HK A-kasse har nedsat deres kontingent fra kr. 472 til kr. 471. NNF A-kasse har nedsat deres kontingent fra kr. 497 til kr. 491.

Konkurrence til glæde for medlemmerne

Generelt ser det altså ud til at markedet for A-kasser er præget af ret hård konkurrence om at kapre nye medlemmer eller holde fast i dem man har.
Dette er en glædelig nyhed for danskerne, idet mange danskere dermed kan se frem til lidt billigere A-kasse kontingent i 2017 og forhåbentlig i årene fremover.

Nogle få A-kasser hæver prisen

Enkelte A-kasser er dog gået den modsatte vej, og har hævet kontingentet (med mere end de 7 kroner). Det gælder således ASE, der har hævet prisen med knap 3% således at det nu koster kr. 487 pr. måned. for at være medlem i ASE A-kasse.
Endvidere hæver den A-kasse der i mange år har været - og stadig er - den billigste sit kontingent en lille smule. DSA hæver således prisen til kr. 429.