Et studierelevant job øger sandsynlighed for at komme i job

Udgivet den 16.06.2016 af A-kasser.dk - Permalink

Drop udveksling og find et relevant studiejob eller praktikforløb, hvis du vil hurtigt i job

Et studierelevant job øger kandidatstuderendes sandsynlighed for at komme i job og få en højere løn. Praktikforløb giver tilsvarende fordel for samfundsvidenskabelige studerende (Akademikernes A-kasse) og til dels for humanistiske studerende (MA A-kasse). Til gengæld opnår studerende generelt ikke en effekt af at tage på udveksling. Sådan lyder konklusionen i en ny effektanalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Tre ud af fire kandidatstuderende supplerer deres universitetsuddannelse med et studierelevant job, et udvekslingsophold eller et praktikforløb (projektorienterede forløb). De fleste følger altså de råd, som ofte gives i den uddannelsespolitiske debat: Sørg for at få erfaringer fra andre steder end blot dit studium. Tidligere studier har påvist positive effekter af at have studiejob, men med EVA’s analyse er det første gang, at der er samlet så omfattende data, som både inkluderer studiejob, praktik og udveksling.

Husk at melde dig ind i en A-kasse

Gratis for studerende
Se vores guide

EVA’s nye effektanalyse viser, at kandidatstuderende med et relevant studiejob har i gennemsnit 10-20 procentpoint større sandsynlighed for at være i job året efter dimission i sammenligning med tilsvarende studerende, der ikke har et relevant studiejob. Samtidig giver det relevante studiejob en positiv løneffekt i niveauet 1.300-4.600 kr om måneden.

Praktik (projektorienterede forløb) giver ifølge analysen i gennemsnit en tilsvarende fordel for samfundsvidenskabelige studerende, mens humanistiske studerende kun opnår en beskæftigelseseffekt af det. Hvis de studerende i stedet har valgt at tage på udveksling, opnår de i gennemsnit ikke en positiv effekt på deres beskæftigelse og løn.

Se hele rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Relateret indhold om A-kasse:
Hvad med dit studiejob, når du skal I A-kasse og begynde at modtage dagpenge? Læs artikel